Michel Jensen

  Generelle notater:

Fra Rinds-Gislum herreders Fogedprotokol No.B48C-178,1833.
Andgaaende drukneulykke hos sognefoged Mikkel Jensen i Nørager.Aar 1833 den 7 Januar, indfandt kongens foged, herredsfoged Jansen sig i sit embeds forfald ved constitueret fuldmægtig Kehlet med vidner, Jens Elkjær af Guldager og Mikkel Boesen af Boldrup, hos sognefoged Mikkel Jensen af Nørager, for at foretage et fogedforhør betræffende at fogden i gaar havde fra sognepræsten Hr.Gade modtaget indberetning om, at 3 mennesker den 5 dennes om aftenen havde tilsat livet ved at falde igennem isen paa et i Nørager by værende dam. For forhøret fremstod Mikkel Jensen, der lovede at sige sandhed saaledes som han med ed vil bekræfte og derpaa forklarede: Sidstafvigte Løverdag eftermiddag omtrent K1.4, savnede han tvende af sine børn og idet han søgte om dem, kom det ene hjem og fortalte, at hans ældste barn var i graven. Han ilede derpaa ud og saa da at af hans børn en datter paa lo aar og en søn paa 12 aar var faldne igennem isen, paa hvilken han sprang ud for at redde dem. Den første han fik fat paa var hans søn, men idet han trak denne op paa isen, slap han selv igennem og gik til bunds. Da han kom op igen, saa han foruden sin datter tillige Ane Nielsdatters barn, en pige paa 9 aar, samt husmand Søren Pedersens kone, der først var ilet børnene til hjælp, liggende oven paa vandet, hvorimod et andet barn, Ane Nielsdatter ligeledes tilhørende, var sunken til bunds. Deponenten tog derpaa fat paa de tvende børn og konen og løftede dem op paa isen, og blev de derefter trukket iland af tjenestekarl Peder Pedersen, der imidlertid var kommet til stede. Han selv blev derefter ligeledes trukken i land af Peder Pedersen ved hjælp af en lægte denne rakte ud til ham. Hvad der videre passerede ved deponenten ikke, da hanefter at være kommet op blev af den megen vand han havde faaet i sig, ganske fortumlet og faldt straks i afmagt i hvilken han laa i flere timer. Han erklærede, at hvis Peder Pedersen ikke var kommet til hjælp havde han tilligemed de øvrige maattet omkomme. Paa det sted hvor de var slupne igennem, var omtrent 4 alen vand. Aftraadte.Igen fremstod Peder Pedersen, der lovede at sige sandhed, saaledes som han med ed vil bekræfte naar forlanges og derpaa forklarede: at da han i Løverdags eftermiddag blev opmærksom paa, at nogle var slupne igennem isen, sprang han ned til dammen, og da han kom derned med en lægte laa sognefogdens søn ovenpaa isen og ved at række denne lægten fik han ham trukken i land, Sognefogden var dengang under isen, men kom kort efter op og saaledes som denne har forklaret, trak de øvrige op paa isen og hvilke deponenten derefter bragte til land og derefter sognefogden. Deponenten bandt derpaa et reb om sig og sprang med dette ud i vandet og derved fik han fat paa det andet barn med hvilket han igen blev trukket til land af de folk der siden var kommet til stede. Hverken i konen eller børnene som sognefogden bragte op, var der liv at mærke, da de kom op paa isen. Der var ingen andre til stede end deponenten da de omforklarede blev trukne op af sognefogden. De optrukne blev straks bragte hjem og alle midler anvendte for at bringe dem til live, men hvilket kur, lykkedes med sognefogden og Ane Nielsdatters mindste barn. Vidre forklaring kan han ikke give. Rathihaberet og aftraadte. Derpaa fremstod Søren Pedersen af Nørager, der lovede at sige sandhed, saaledes som han med ed vil bekræfte og derpaa forklarede: Han var ikke hjemme, da det omforklarede passerede og ved saaledes ikke, at hans kone var ilet børnene til hjælp. Han kom først til stede, da hans kone var bragt til land og efterat hun var bragt hjem blev alt anvendt for at bringe hende til live, men hvilket ikke lykkedes. Han kan om det passerede ingen videre forklaring afgive. Aftraadte.Igen fremstod sognefoged Mikkel Jensen, der yderligere forklarede: at efter hvad han erfarede, var der ingen, der havde set Søren Pedersens kone ile børnene til hjælp eller set hende falde igennem isen. Samt at ingen kan give videre forklaring og oplysning end den allerede afgivne. Rathihaberet og aftraadte.
Fogden bemærkede, at distriktslægen ej var rekvireret til at forsøge redning, da dette efter saa lang tids forløb maatte ansees at være forgæves. Forhøret blev sluttet for at tilstilles amtet.
Det passerede bekræftes med underskrift.
Kehlet.
Vidner: Jens Elkjær. Mikkel Boesen.
m.f,p, m.f.p.

Peder Pedersen af Nørager anbefales belønning for ædel dåd. År 1833.
Fra Ålborg Amtsarkiv No. B3 - 658. I det ulykkelige tilfælde, der indtraf den 5 Januar d. a. hvorved 6 mennesker faldt igennem isen i et dam i Nørager by i Durup sogn om eftermiddagen Kl. 4, hvorved 3 mennesker druknede, udmærkede sig ved ædel dåd, karlen Peder Pedersen af Nørager, der med livsfare sprang i dammet og optog pigebarnet Maren Thomasdatter, der blev bragt til live, og Søren Pedersens hustrue, der allerede var død, samt hjalp til at få sognefoged Mikkel Jensen af Nørager / der var falden i dammen i det han ville redde sine 2de børn, hvoraf han fik sin søn optaget levende, men datteren, som han og optog, var allerede uden liv / optaget. Hvorpå bemeldte karl, Peder Pedersen, da man ikke vidste at flere var falden i dammet, reddede sigselv ved at brække isen med sine arme til han nåede landingen. Men da en liden tid var forløben, savnedes pigebarnet Anne Sophie Thomasdatter, og da ingen turde vove sig ud efter hende, begav bemeldte karl sig atter i dammet, fandt og optog hende, der allerede var død. Hvilken handling, jeg efter hans anmodning, som og i medfør af mit embede, giver mig den frihed at anmelde, og anbefaler ham til Deres højvelbårenhed, at ham kunne tilstås en belønning derfor som løn for ham og til opmuntring for andre under lignende omstændigheder.
Thisted Præstegård d. 29Maj 1833. Underdanigst. Gade. Til højvelbårne Hr. kammerherre, stiftamtmand von Castenschjold, Ridder af Dannebrog i Ålborg.

Mikkel Jensen af Nørager søger om belønning for ædel dåd. År 1833.
Fra Ålborg Amtsarkiv No. B3 - 658. Af de, i anledning af den sørgelige begivenhed, som fandt sted den 5 Januar sidst, hvorved 3 mennesker mistede livet ved at falde igennem isen på Nørager gadedam, optagne foged og politiforhør, vil det højgunstigst erfares, at jeg var den,som derved udsatte mig for største og øjensynlig livsfare idet jeg gik så langt ud på isen, at jeg slap igennem i en dybde af 4 alen vand og derved fik opbragt, foruden mine 2 børn, husmand Søren Pedersens hustru og Ane Nielsdatters barn.
Vel var tjenestekarl Peder Pedersen også ikke lidet behjælpelig ved redningen, men aldrig var han dog udsat for en sådan livsfare, som jeg, thi, som vist af forhørene, vil ses, var han ej længere ude i vandet, end at han kunne nå bunden.
På grund heraf tillader jeg mig underdanig at udbede Deres bevågenhed, at Deres højvelbårenhed højgunstigst ville bevirke, at jeg måtte erholde den belønning, hvortil jeg, ved mit ovennævnte forhold måtte have gjort mig fortjent.
Nørager den 13 Juni 1833. Underdanigst. Mikkel Jensen.
Til højvelbårne Hr. kammerherre, stiftamtmand Castenschold, Ridder af Dannebrog.

Rakkere i Nørager
Drabet på Christen Hansen.
Rakkeren Kristen Hansen af Nørager rakkere boede i begyndelsen af forrige århundrede på Nøragergårds Hede i et jordgravet hus ude i nærheden af >Stejlhøje<. Nørager rakkere var efter flere udsagn nogle af de mest - om ikke de allermest - frygtede rakkere i Himmerland, og Kristen Hansen var i den henseende ingen undtagelse. Han var blevet soldat, men det bundne liv tiltalte ham ikke, og han rømte derfor gentagne gange fra tjenesten. Til sidst blev han indespærret som slave i Rendsborg fæstning, men undveg også herfra og søgte hjem til sin kone ved Stejlhøjene. Sidste gang, han blev afhentet herfra til Rendsborg, var en juleaften. Øvrigheden mente nemlig, at han ville tilbringe denne aften sammen med sin kone i hjemmet. Andre gange havde han narret sine forfølgere ved at skjule sig i en tildækket grav på heden. Den nævnte aften sad han også ganske rigtigt inde i hytten hos sin kone. Mens de sad ved bordet, fik hun pludselig en underlig fornemmelse om det uvejr, der trak op over den forhærdede rakkers hoved. >Det bliver såmænd en skidt aften for dæ, bitte Kristen<, sagde hun, >for lyset de flammer så stærkt for dæ!<.
Straks efter ankom en afdeling af Randers dragoner, der først forvissede sig om, at han ikke var i graven ved at stikke med de lange sabler ned gennem dækket. Derefter omringede de huset og tvang ham til at komme udenfor ved trusler om at brænde huset af over hovedet på ham eller også at skyde ham. Han blev så bundet til halen af en hest og slæbt ind til Nørager by, fulgt af sin hujende og jamrende kone samt af en flok nysgerrige mennesker, der var blevet hidkaldt ved larmen fra det usædvanlige optog. Inde i byen levede endnu hans gamle moder, og da han julemorgen skulle køre til Hobro, fik han inden afrejsen lov til at komme ind og tage afsked med hende. Hun ville give ham øl med brændevin i, men hun tog fejl og gav ham suppe i et krus og hældte et par snapse i suppen. Da han blev kørt ud af byen, sang han så lystigt, som om han havde været til bal.
Hvor længe Kristen Hansen denne gang blev i slaveriet, vides ikke, men han rømte dog endnu en gang og søgte også da hjem til sin kone på Nørager Hede. Her ser det ud til, at han nu har gået frit omkring i nogen tid. Befolkningen havde ganske vist den opfattelse, at han var et fredløst menneske, og at man kunne få en belønning for at pågribe ham, men der var ingen, der vovede dette, da han truede med at dræbe enhver, som ville tage det mindste skridt hertil.
Da rakkeren var blevet speciel stærkt opbragt over en af sine naboer - en smed, som boede i et hus på Alstrup Hede i Kongens Thisted sogn - blev smeden dog til sidst hans banemand ved at stikke ham ihjel med en lanse.
I sognets kirkebog er anført, at >husmand på Nøragergårds Hede - Kristen Hansen - døde d. 24. oktober 1830 og begravedes d. 2. november, 48 årgammel, og at han blev ihjelstukket af en ung karl på Alstrup Hede<.
Forhørene i denne sag blev optaget af daværende herredsfoged Jansen i Rinds Gislum herreder og findes beskrevet i disse herreders politiprotokol fra 1830.
Dette første forhør blev optaget i Hobro d. 25. oktober. Rakkeren betegnes som >den i sin tid fra Rendsborg fæstning undvegne slave Chrisien Hansen<. Drabsmanden Søren Kristian Pedersen forklarer, at han er smed og bor hjemme hos forældrene på Alstrup Hede i Thisted sogn. Dagen før omkring kl. to eller tre kom Kr. Hansen sammen med en anden til hans smedje, hvor Søren var i færd med at slibe en båndkniv. De kom op at skændes, og Søren talte hårdt til ham, fordi Hansen havde truet ham så længe. Smeden gav ham nu nogle >ræk< med båndkniven, og derefter løb rakkeren. Hensigten hermed var dog kun at gøre ham lidt bange, for at han lettere kunne gribe og anholde ham. Kr. Hansens hue faldt af ham, og der flød blod ned fra hans kind. Ved at slå med båndkniven var denne blevet noget bøjet. (Tilstede som øjenvidne ved dette sammenstød var kun Sørens fader Peder Nielsen og tjenestekarl Kristen Nikolajsen, som var fulgt med Kr. Hansen hen til smedjen). Rakkeren havde 14 dage tidligere udtalt, at han ville skyde smeden.
En time efter kom Kr. Hansen hen til Sørens faders hus med en skudtørvespade og truede uden for vinduerne med, at Søren skulle slås ihjel. Denne tog derpå en stage - den tidligere nævnte lanse, - der hang ved bjælken under loftet. Lansen var forsynet med en jernpig i enden.
Rakkeren gentog atter, at han >ville dræbe ham på stedet<. Søren advarede ham, da han ellers ville stikke piggen i ham, men Kr. Hansen sagde blot: >Ikke andet end dette<, hævede så spaden og slog efter Søren, men denne gav ham så det første slik i underlivet. >Ikke andet end dette<, gentog rakkeren og slog på ny efter smeden, men så gav smeden ham atter et stik i underlivet og bad ham om at gå sin vej, da han ellers ville stikke ham en gang til. Hertil svarede voldsmanden intet, men slog atter efter Søren med spaden, og så gav smeden ham det tredje stød i brystet. Endelig vendte Hansen sig rundt og gik et kort stykke, men så faldt han, rejste sig på ny, men faldt igen. Drabsmanden, dennes fader og moder forsøgte at give den sårede noget vand at drikke, men da han mærkede, at Hansen ikke kunne leve, gik han hen til sognefogden, og inden han med denne og to andre mænd kom tilbage, var rakkeren død.
Søren parerede Kr. Hansens slag ved at holde piggen foran sig. De to første stik gav han ham med lempe for at spare hans liv. Det tredje gav han derimod >med force<, fordi han ikke så anden udvej for at redde sit eget liv. Han havde kun til hensigt at gøre rakkeren uskadelig. Sørens fader og moder var vidner til slagsmålet, men de var gamle og svagelige og havde intet at forsvare sig med, så de kunne ikke i forening gribe Kr. Hansen.
Lansen var tre alen lang >og er en sådan som landeværnet havde brugt<. Søren havde lånt den af en mand, som han en dag besøgte i Aars sogn. Lansen skulle bruges til at forsvare sig med på hjemvejen, hvis han skulle møde Kr. Hansen, som da allerede havde >skamslået< hans fader. Selve jernpiggen i lansen var spids og skarp på begge sider.
Endnu samme dags eftermiddag kl. to afholdtes forhør i Peder Nielsens hus på Alstrup Hede, hvortil drabsmanden blev ført fra arresten i Hobro. Først fremstilledes Peder Nielsen, som afgav samme forklaring som sønnen. De udtalte begge, at Kr. Hansen ikke havde forsøgt at trænge ind i huset, skønt døren stod åben.
Sørens moder Ane Kirstine Andersdatter forklarede ligesom sønnen og hendes mand. Peder Nielsen bemærker, at slagsmålet næppe varede et kvarter.
Kristen Nikolajsen forklarer, at han kom forbi Kr. Hansens hus og ville hen til smeden med en lås, og Hansen ville absolut med, skønt hans kone frarådede ham dette. Medens Kristen og Søren tingede om prisen for en nøgle, bemærkede den første, at det var koldt og Søren sagde da, at de også nemt kunne handle, uden at han hørte derpå, hvortil Kristen svarede: >Jeg tykkes du svarer mig så stivt. Det har du ikke nødig, for jeg har ikke fornærmet dig noget. Jeg skylder dig vel ikke noget<. Han så ikke, at rakkeren gjorde mine til at angribe smeden, men han så, at denne gav ham slagene af båndkniven. Da Kr. Hansen havde været hjemme og igen ville ned til smeden, traf han Nikolajsen på heden og ytrede, at han ville ned og slås med denne og >vove liv og blod med<.
Sognefogden Mikkel Jensen i Nørager forklarer, at Søren havde sagt til ham, da han kom for at anmelde drabet og hente ham til drabsstedet, at >han havde givet ham et sådant par stød, at han nok skulle blive der<.
Gamle folk i Nørager har berettet, at da smeden kom ind til sognefogden for at meddele, at han havde gjort det af med rakkeren, var der netop høstgilde hos sognefogden. Sognefogden lod så drabsmanden, som mente, at han for sin ulejlighed med at dræbe den slemme rakker skulle have en belønning på 200 rigsdalere, gå til herredsfoged Jansen med en rapport om mordet, og han blev så arresteret med det samme.
Kr. Hansen lå død 40 alen fra P. Nielsens hus, og da de løftede den venstre arm op, flød der blod fra armen.
Peder Nymark og Jakob Nielsen fra Nørager blev fremstillet og forklarede ligesom sognefogden.
Nyt forhør over drabsmanden afholdtes d. 30. oktober, hvor han gentager sin første forklaring.
Samme dag var retten sat i Peder Nielsens hus i overværelse af sognefogederne fra Nørager og Thisted i anledning af obduktionen af liget.
Nyt forhør afholdtes d. 16. november, hvor forpagter Søren Bisgård, Nøragergård, blev fremstillet og forklarede, at Kr. Hansen var dér på egnen anset for at være en farlig person. Ingen turde nægte hans kone noget af frygt for ham. Hun havde truet folk mange steder. Arrestanten og forældre var skikkelige folk.
Arrestanten gentager, at han kun havde til hensigt at forsvare sig og gribe Kr. Hansen.
Sognefogden og de to andre mænd fra Nørager forklaret, at Kr. Hansen var et farligt menneske, og at enhver skikkelig mand undgik hans selskab. Han truede enhver, der ville gribe ham, med at dræbe dem. Arrestanten og dennes forældre var retskafne folk.
Sognefogden i Thisted afgav samme forklaring. Arrestanten forklarer, at da Kr. Hansen var faldet, gik han hen til ham, men han kunne ikke tale.
Peder Nielsen forklarer, at for 6 år siden overfaldt Kr. Hansen ham, fordi han havde afkrævet hans kone et brød, hun havde lånt hos ham. Derefter havde vidnets søn Anders og Jens Mengler fanget Kr. Hansen - formentlig en gang han var rømmet fra tjenesten.
Anders Pedersen og Jens Mengler forklarer, at et par dage efter at Kr. Hansen havde overfaldet P. Nielsen, kom han til deres hus med en egeknippel i sin hånd og truede og bad dem om at komme ud, men da de ikke ville dette, gav han bindehunden nogle slag, hvorved den blev bedøvet, og derefter ville han gå ind ad døren, men den var lukket. Han truede nu med, al han ville komme ind og slå dem ihjel. Da de frygtede for, at han ville slå vinduerne i stykker, tog de disse ud, og han forsøgte da at gå ind gennem vinduesåbningen. Han fik så et slag af den ene af dem med en fork, hvorpå de gik ud og fangede ham. Tre uger før Kr. Hansen blev dræbt, talte J. Mengler med ham ved hans hus, og da sagde han, at >han skulle skænke Søren Kr. Pedersen en skål, så han ikke skulle gå fra det på sine egne ben<.
Eva Hansdatter, den myrdedes hustru, forklarer, at hun var hjemme den dag, hendes mand blev dræbt. Hun havde hentet ild til hans og Nikolajsens piber, før de gik til smedjen. Da manden kom tilbage derfra og var blevet såret af båndkniven, greb ban hende i skuldrene og ville true hende til at følge med tilbage til smeden, men dette nægtede hun og gik sin vej ind til Nørager. Forinden havde hun gemt deres spade under sin kiste og møggreben på loftet, idet hun frygtede for, at hendes mand skulle gøre en ulykke på sig selv. Hun ved ikke, at Kr. Hansen var en farlig person eller frygtet af nogen.
Arrestanten forklarer, at han er 24 år gammel og født i Borup, Gundersted sogn, ugift og har tjent flere steder.
Forhør afholdtes atter d. 25. november, hvor forskellige vidner afhøres. Disse stadfæstede tidligere vidners udsagn om rakkeren. En nabo havde han truet både nat og dag. Arrestanten og forældre roses.
I forhørene 30. november, 13. og 15. december samme år samt 24. januar 1831 fremkommer intet nyt.
Den 9. februar var der sat en ekstra ret. Dommeren måtte attestere, at Kr. Hansen var hensat som slave i Rendsborg fæstning på livstid, men hvorfra han var undveget, >og som en højst farlig forbryder var efterlyst til pågribelse af enhver<.
D. 5. marts 1831 er anført i politiprotokollen, at dommen mod drabsmanden er afsagt, men den findes ikke hér. Men i strafferegisteret ved Rinds Gislum herred er anført følgende: >Søren Christian Pedersen af Thisted sogn, tiltalt for drab, frifunden ved extraretsdom af 5. marts 1831 og ligeså ved højesteretsdom<. Om faderen er det sammesteds anført, at han også var tiltalt >for ikke at have forsøgt at afværge et mord<. Han blev ligeledes frifundet ved de samme instanser. Befolkningen har meddelt, at han blev frikendt, fordi flere betydningsfulde mænd gik i forbøn for ham.
En rapport om mordet fra sognefogden i Nørager samt en skrivelse fra stiftsamtet om, at stiftsfysikus skal obducere liget, er vedlagt forhørene.
Man kunne have ventet, at der under denne sags forløb ville være fremkommet oplysninger om, hvilke andre forbrydelser end rømning fra tjenesten og undvigelse fra slaveriet, Kr. Hansen havde begået, men der oplyses intet om dette.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdejer og sognefoged.

Michel blev gift med Else Marie Sørensdatter, datter af Søren Christensen og Kirsten Christensdatter, den 28-5-1819 i Grynderup, Gislum, Ålborg, Danmark.¹¹⁰ (Else Marie Sørensdatter blev født den 22-10-1792 i Grynderup, Gislum, Ålborg, Danmark ¹¹², døbt den 25-11-1792 i Grynderup, Gislum, Ålborg, Danmark,¹¹² døde den 5-3-1881 i Nørager, Durup, Gislum, Ålborg, Danmark og blev begravet den 12-3-1881 i Durup Kirke, Durup, Gislum, Ålborg, Danmark.)