Anne Baltzersdatter

  Generelle notater:

Fra Ole Munk Aalborg er modtaget følgende noter:

Nord for Løgager, på den anden side af Funderådalen, i Funder sogn, lå en anden stor gård, Sejl. Den var ligesom Løgager fæstegård under kronen. Efter lenstiden havde den skiftende ejere, og i 1724 blev den af etatsråd Jens Jørgensen Serup gjort til hovedgård. Fra den tid stammer den nuværende hovedbygning, en smuk enetages egebindingsværkbygning med stråtag. Den giver indtryk af, hvordan man byggede i det 17. og 18. århundrede, selv om f.eks. Peder Jacobsens Løgager havde et stuehus, som ikke var mere end 2/3 af det nuværende Sejlgårds.
I Sejl sad på Jacob Bertelsens tid Peder Andersen og hans kone Anne Baltzersdatter.
Peder Andersen fik i 1617 et tingsvidne af Hids herredsting om grænsen mellem Funder mark og Sejl mark og i 1620 endnu et tingsvidne om det samme. Det var altså ikke ganske klart hvad der hørte til Sejl og hvad der hørte til Funder. Til alle tider har den slags uenigheder bragt lidenskaber i kog, nogle kunne gemme på vrede og had livet igennem, hvis de følge sig forurettede, mens andre ville søge at tage sig selv til rette, hvis domstolene ikke gav dem medhold. En af fundermændene, Peder Jensen Vognsvend, hans kone Maren Lauridsdatter og deres søn Laurids Pedersen følte sig forurettede ved tingets afgørelse i 1617. De ønskede hævn, når de ikke kunne få, hvad de anså for deres ret, og de kendte et kraftigt middel, som kunne virkeliggøre deres ønske. Dette midddel var trolddom.
Det var Anne Baltzersdatter, de ville til livs, for, som de sagde "hun har tragtet os efter og skilt os ved vores jord". Da der på den tid var en heks i Kragelund, Anne Simensdatter kaldet Engel, sendte de bud til hende.
Englen var ikke villig til at hjælpe dem, det oplyste hun siden, da hendes sag kom for landstinget, hun ville ikke være med til at gøre denne dannekvinde noget ondt. Måske var hun også utilfreds med, at de hos Vognsvendens allerede havde modtaget besøg af en mere berygtet troldkvinde, Maren Møs. Maren Lauridsdatter og sønnen Laurids synes heller ikke selv at være uøvede i trolddomskunster. De havde lavet et voksbarn, som blev "kristnet" af Fanden, og de havde fået en gryde på ilden med adskillig djævelskab i, som de lod syde, "indtil de fik råd med hende". Straks fik Anne Baltzersdatter ondt i sine ben. Mens gryden kogte, lod de hente to kander øl i Sejl. Laurids Pedersen drak af øllet og fremsatte imens en gådefuld besværgelse: "Nu skal jeg vist love hende, at så tit jeg blødte mine sko og gik vådskoet til Skanderborg med mine plovjern, så tit skal hun bløde hendes rumpe i hendes seng, imens hun dør!"
Maren Lauridsdatter og sønnen havde også været med i en heksedans ved Sejl. De dansede tre gange aved om gården og spyttede hver gang ind ad porten.
Anne Baltzersdatter døde i november 1618, "blodet løb hende ihjel".
Den ene af heksene, Maren Møs, var da allerede blevet brændt ved Vrads herredsting, angivet af Anne Simensdatter, der vist selv måtte lide samme skæbne. Hvordan det gik Peder Jensen Vognsvend og hans familie vides ikke.
(Se Viborg Landstings dombog 1619 B, side 12 ff)
(A. Paulsen: Sievert Thomsen og hans slægt. 1967, Side 107 ff.)

Folk var dengang meget overtroiske, og da Anna Baltsersdatter sandsynligvis fik en ret voldsom død, troede sognets beboere, at hun var blevet forhekset.
Ved hjælp af Viborg Landstings dombog fra 1619 er det muligt at fortælle følgende:
Efter Anne Baltzersdatter død mødte på Viborg Landsting ridefoged Christen Rasmussen for enkemanden Peder Andersen. Til stede var endvidere troldkvinden Anne Simonsdatter, som kaldtes Engell og boede i Kragelund, samt Jens Jensen i Kragelund, Rasmus Sørensen, Niels Madtzsøn, Søren Nielsen i Steenholt og deres "medbrødre nefninge" fra Kragelund sogn. Disse mænd havde vidnet og aflagt ed på, at Anne Simonsdatter var en heks, og dette havde hun da også selv tilstået, selv om det nok først har været efter svære pinsler.
På tinget fremlagde Christen Rasmussen et tingsvidne, som var udstedt på Hids Herredsting den 8. december 1618 og underskrevet af Hans Pedersen, Søren Brouen, Søren Rask og Michel Ifversen alle fra Kielstrup, slotsfoged Rennholt Møller fra Silkeborg, slotsskriver Peder Paulsen, ligeledes fra Silkeborg, staldmester Klemedt Rasmussen, kældersvend Laurits Lauritsen og Karsten Skriver. Af dette tingsvidne fremgår, at troldkvinden Anne Simonsdatter i sin tilståelse havde meddelt, at hun den foregående sommer var blevet kaldt til Peder Jensen Vognsvends hustru Maren Lauritsdatter, som spurgte hende, om hun ville hjælpe hende med at straffe Anne Baltzersdatter, da hun havde "os saa tragtet ephter och tidt oss ved voris Jordt og forhuerfvet sig till". Hvis Anne Simnsdatter lovede at hjælpe Maren Lauritsdatter hermed, ville hun forære hende klæde til en god kjole for hendes ulejighed. Foruden de to kvinder var ved dette møde også Maren Lauritsdatters søn, Lars Pedersen, til stede. Ane Simonsdatter meddelte imidlertid Maren Lauritsdatter, at hun godt nok var troldkvinde, men at hun ikke ønskede at gøre Anne Baltsersdatter noget ondt, da hun aldrig havde generet hende. Maren Lauritsdatter spurgte så Anne Simonsdatter, om hun da ikke i hvert fald ville være hende behjælpelig med at gøre det voksbarn, som sandsynligvis skulle symbolisere Anne Baltzersdatter. Også dette nægtede Anne Simonsdatter, men nu satte Maren Lauritsdatter en gryde med forskellig djævelskab i over ilden og lod hente to kander øl i Sejl. Det synes nu, som om Maren Lauritsdatter ved hjælp af dette fik overtalt Ane Simonsdatter til at hjælpe sig. I hvert fald drak de to kvinder øllet sammen med Maren Lauritsdatter søn, Laurs Pedersen, som, mens han drak, svor på, at lige så tit, som han gik med våde sko til Skanderborg, skulle Anne Baltzersdatter "bløde hendes rompe udi hendis seng imedens hun døer och hun skal och hafue hendis Roche (Rok) brendt som hun vil laane os til at binde voris Plofjern sammel medt, thi hund skal vel blifue saa tyck, inden hun døer".
Desuden fortalte Anne Simonsdatter i dette tingsvidne, at hun havde set Maren Lauritsdatter og sønnen Laurs Pedersen sammen med flere andre, hvis navne hun ikke ville nævne, danse ved Sejl om natten. Laurs Pedersen var forrest i rækken, og de havde her danset tre gange og spyttet ind ad porten til gården. Dette var dog ikke noget særtilfælde, fortalte Anne Simonsdatter, idet hun den foregående sommer ligeledes havde set Maren Lauritsdatter og sønnen Laurs Pedersen træde dansen på Balle mark sammen med bl.a. Elle Pedersdatter, Niels Ladegårds hustru i Funder, Elle på Bakken og Niels Poedetjerns kone Maren. Midt under dansen lod de fanden hente en tønde øl fra Rasmus Træskomand i Kjærsgaard, og da de havde drukket denne, hentede de en anden tønde øl ved en svoger til Søren Mortensen i Sinding. Denne tønde nåede de dog ikke at tømme helt, inden de på grund af daggryet måtte skilles
Derefter erklærede Anne Simonsdatter i tingsvidnet, at Maren Lauritsdatter og dennes søn Laurs Pedersen var årsag til Anne Baltzersdatter død, og at de havde "skilt hinder ved hinders liuff" ved hjælp af trolddom, således som de havde haft det i sinde.
(Slægtsbog for efterk. efter Niels Peter Nielsen, husmand og væver i Linnerup Sogn, født 1831)

Anne blev gift med Peder Andersen. (Peder Andersen blev født før 1570 og døde efter 1626 i Sejl, Funder, Hids, Viborg, Danmark ⁷⁴.)