Morten Jacobsen Barfod

  Generelle notater:

Fra Ole Munk Aalborg er modtaget følgende noter:

Bemærk, at forbindelsen mellem far og søn ikke er bevist, blot nævnt som sandsynlig.
(Slb. Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn., no. 936.)
(Jens V. Olsen.)

Morten Jacobsen Barfod giftede sig til halvdelen af Waddegaard, der var på 16 tdr. hartkorn. Han købte senere Hagelskjær og flyttede dertil.
(Slb. Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn., no. 936.)
(Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed, VI, 14.)
(Jens Brunbjerg)

Morten Jacobsen (Barfod) besad halvdelen af Vaaddegaard i Ikast sogn, medens svogeren Christen Nielsen besad den anden.
(Slb. Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn., no. 937.)
(Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed, VI, 14.)

Pinsedag 1600 udlånte Morten Jacobsen Barfod 100 daler til slægtningen Claus Pedersen Barfod mod pant i dennes bondegård i Sønder Sædding, og det ses også, at han udlånte penge til Las Nielsn i Gelleruplund og til Christen Christensen i Hesselbjerg.
(Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed, VI, 14.)
(Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740, side 67.)

Den førnævnte Christen Christensen i Hesselbjerg kunne heller ikke indløse sine lån, og det blev derfor ordnet således, at Morten Jacobsen (Barfod) overtog gården, hvori Christen Christensen så blev boende som fæster.
Efter Morten Jacobsens død blev hans fæstebrev fornyet af sønnerne. Fæstebrevet lyder således:
Vi efterskrevne Jacob Mortensen i Bjødstrup, Niels Mortensen i Hagelskjær, Christen Christensen ibidem og Jens Mortensen i Bjødstrup kendes og gøre vitterligt for alle med dette vort åbne brev, at vi haver undt Christen Christensen i Hesselbjerg alle den lod og part, som vi og vore søskende haver udi den boel, som forskrevne Christen Christensen nu ibor, efter som vores salig fader ham tilforn undt haver, så han må samme forskrevne part have, nyde, bruge og beholde på hans livstid, dog så, at han udi lovlig tid yder og udgiver, hvad skyld og landgilde til kongen og bonden, som det bør afgange med rette.
Til ydermere vidnesbyrd og bedre forsikring, at så udi sandhed er, som forskrevet står, trykker vi vores signeter neden på dette brev og med egne hænder underskrevet.
Og kærligen tilbeder vi hæderlig og vellærte mand, Hr. Jens Clemendsen, sognepræst til Ikast, Christen Nielsen i Vaade, Palli Nielsen i Lexgaard til vitterlighed at forsegle og underskrive med os.
Datum Hesselbjerg den 12 januari år 1619.
(Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed, VI, 14.)
(Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740, side 69.)

Efter Morten Jacobsens død gjorde hans enke og børnene krav på Niels Graversens gård i Gelleruplund, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i rette tid. Men Niels Graversen hævdede, at at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retfærdige "oldarvegods", og da de intet ville høre herom, stævnede han dem først for herredstinget og senere for landstinget, idet han påstod, at nævnte pantebrev aldrig var blevet læst på tinge, og derfor burde være magtesløst. Sagen blev formodentlig forligt, da man ikke hører mere om den. Det var i 1618
(Slb. Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn., no. 937.)

Efter Morten Jacobsen (Barfods) død opstod der en stridighed mellem sønnen Jacob Mortensen (Barfod) og stedfaderen Jens Nielsen, idet man ikke kunde blive enige om, hvem der skulle tage sig af de to umyndige børn, Claus og Inger. Jens Nielsen, der var fuldmægtig på Herningholm, var på dette tidspunkt formodentlig en gammel mand, og han så helst, at de to børn skulle have ophold enten hos deres broder Jacob i Bjødstrup eller hos deres broder Niels i Hagelskjær, hvor de var opvokset.
Jacob Mortensen (Barfod) og broderen krævede på egne og søskendes vegne af deres mor at få et sølvbælte, en sølv-knivskede, et sølv-nøglebånd samt deres fars skårne (fine) klæder "eller skie och fyllest derfor".
De 5 mænd, der overværede skifteforsamlingen, forslog imidlertid "Jacob Mortensen og Niels Mortensen på den ene side og Jens Nielsen i Hollingholt og hans søster på den anden side at blive enige om, at Jens Nielsen og hans hustru skulde forsørge de tvende børn, Claus Mortensen og Inger Mortensdatter, med ærlig underholdning med øl og mad, sko og klæder, og hvad de behøvede til deres nødtørftige underholdning, indtil de selv kunne fortjene deres klæder og føde; og derfor skulde forskrevne Jens Nielsen og hans hustru have forskrevne sølv og klæder".
Jens Nielsen var imod denne ordning og overgav sagen til retten; den nåede landstinget, men dettes afgørelse kendes ikke.
(Slb. Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn., no. 937.)
(Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed, VI, 14.)
(Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740, side 79.)

Morten blev gift med Maren Nielsdatter, datter af Niels og Else, før 1585. (Maren Nielsdatter blev født omkring 1565 i Våddegård, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark ⁷⁴ og døde i 1656 i Hollingholt, Sunds, Hammerum, Ringkøbing, Danmark ⁷⁴.)