Jacob Bertelsen

  Generelle notater:

Fra Ole Munk, Aalborg er motaget følgende note:

Jacob Bertelsen var ikke født i Løgager. Da han blandt andet gods ejede en gård i Ring i Tyrsting herred, er det sandsynligt, at han var søn af en herredsfoged Bertel Iversen der. Hans uddannelse og ægteskab tyder også på, at han hørte hjemme i et fogedmiljø.
Han nævnes første gang i 1573, da han og Peder Skriver i Revshoved i Salling var repræsentanter for arvingerne efter herredsfogeden Anders Jepsen i Trabjerg i Borbjerg sogn. Jacob Bertelsen var gift med herredsfogedens datter, de boede på Bjerre i Åle sogn i Vrads herred.
Kirsten Andersdatter var sikkert en del ældre end sin mand. Hun havde været gift to gang tidligere, 1. gang med Christen i Holstebro, med hvem hun havde en søn, Jens Christensen i Langelund i Hammerum herred. 2. gang var hun gift med herredsfoged Gøde Eriksen i Bjerre og havde i dette ægteskab en datter Sidsel Gødesdatter, der var gift med rådmand, borger og handelsmand i Kolding, Peder Andersen, og en søn Anders Gødesen, der døde tidligt.
I ægteskabet med Jacob Bertelsen havde Kirsten Andersdatter ingen børn.
Gøde Eriksen havde i et tidligere ægteskab en datter, Kirsten Gødesdatter, der blev gift med Jens Christensen i Langelund.
Adelsmanden Claus Glambeck til Rask, hvis moder var kusine til Gøde Eriksen, fik ved mageskifte med kongen i 1578 kronens rettighed i Bjerre og en del andet gods, som han fik lov til at tilforhandle sig, hvorefter han gjorde Bjerre til en hovedgård.
Under forhandlinger med Claus Glambeck havde Kirsten Andersdatter nægtet at afstå sin lod i Bjerre, men nu var hun død og Claus Glambeck købte af hendes arvinger.
Jacob Bertelsen måtte forlade Bjerre. Han kvitterede først på året 1579 i Ring for 220 enkende gl. dlr., der var betalingen for bygninger og hø i Bjerre.
Han ventede imidlertid kun på, at der skulle blive ledigt i Løgager, som Kongen til erstatning for Bjerre havde forlenet ham på livstid og uden afgift ved breve af 28. august og 4. september 1578. Gården var på godt 8 tdr. hartkorn (1688), der var meget skov til, hvori han frit kunne have svin på olden og kongen havde yderligere forbedret den ved at lægge nogle enge til den. I 1586 var han ridefoged under Silkeborg, ja, han blev det måske allerede, da han flyttede til Løgager.
Gården Løgager lå nordligst i sognet på den sydlige rand af Funderådalen, som er grænse mellem Them og Funder sogne og mellem Vrads og Hids herreder. Den var omgivet af Løgager Skov, dengang en betydelig skov, som gik i et med sognets nordlige skovområde, der strakte sig helt ind til Silkeborg Slot.
Gårdens bygninger var, da Jacob Bertelsen kom dertil, som mange bøndergårde i datiden, noget forfaldne. Til stedet hørte en kongelig jagtgård eller et jagthus, et overnatningsted for kongen og hans følge under jagterne. Det var en bindingsværkbygning med murede felter og stråtag og omgivet af en del andre huse, måske var der slagtehus, i hvert fald kom kongens jægermester, køkkenskriver og slagtermester for at partere og nedsalte vildtet, der skulle sendes til København Slot.
Jacob Bertelsen byggede Løgager og jagthuset op. Af de bevarede kalenderoptegnelser fra kongens hånd, 1583 og 1587 ser man, at Frederik II adskillige gange besøgte Løgager: I 1583 var han der fra den 28. til den 30. november. I 1587 kom han til Løgager den 2. marts, den 4. marts kom også dronning Sofie dertil, od de blev til den 6. marts. På denne dag udstedte kongen fra Vinderslevgård et brev til "os elskelig Jacob Bertelsen" på "vor og kronens part af tienden af Them sogn", som han allerede havde i forlening, men nu fik lov til at beholde "kvit og frit uden afgift ud i sin livstid", fordi kongen havede "set og forfaret", at Jacob Bertelsen "havde forbedret vor og kronens gård, som han påboer med bygning", og fordi kongen var i den nådige forvisning, at han ikke blot fremdeles ville gøre dette, men også i, hvad der ellers var ham betroet og tilforordnet på kongens vegne, ville bevise sin tro pligt og villighed.
Dette brev findes i Silkeborg Lensregnskab i Jacob Bertelsens afskrift.
Den 15. juli 1587 kom kongen igen til Løgager og blev der et par dage. Det næste besøg fandt sted den 1. august og da var dronningen og de to ældste prinsesser med. Den 2. august kom grev Ernst af Mansfeld og den følgende dag kongens broder Hans. Den 5. august drog hele selskabet videre til Silkeborg Slot. Dette besøg blev muligvis det sidste, da kongen jo døde det følgende forår.
Jacob Bertelsen var ikke den eneste ridefoged under Silkeborg. Der var i lensmanden Frantz Rantzaus tid 4, en i Vrads herred, en i Hids herred, en i Lysgaard herred og en i Tvilum og vejerslev Birk. Da Christian Holck i 1611 blev lensmand, synes han at have afskaffet denne ordning, to af ridefogederne blev gjort til henholdsvis herredsfoged og delefoged, Jacob Bertelsen figurerer fremdeles nogle år på lensregnskaberne på grund af sine friheder, men kaldes ikke mere ridefoged, den fjerde ridefoged var vel død. Herefter var der i hele lenet kun en ridefoged med direkte tilknytning til slottet.
I de mange år Jacob Bertelsen var ridefoged i Vrads Herred må han have rejst meget omkring. Under ham sorterede lenets bøndergods i Vrads herred, dets administration og retslige forsvar. Han red sikkert, det var den nemmeste måde at komme frem af dårlige veje på, ofte til Silkeborg slot og ofte til Vrads herreds ting, hvis sted man ikke kender. Men også til landstinget i Viborg må hans pligter have ført ham. Hans egne sager må også have krævet en del af ham. I tidens løb var han kommet i besiddelse af en hel del spredt jordegods, som naturligvis måtte tilses. Derimod kan han næppe have haft megen tid til at deltage i det daglige arbejde på Løgager.
Efter Kirsten Andersdatters død giftede Jacob Bertelsen sig med Berete eller Birgitte Pedersdatter. Hun var fra Hindbjerg i Levring sogn. To af hendes brødre, Anders og Søren Pedersen fik i 1578 livsbrev på to gårde i Hindbjerg, hvoraf den ene tidligere havde været beboet af deres afdøde fader og endnu beboedes af deres moder, fri for indfæstning, ægt, arbejde og anden tyngde til gengæld for, at de havde tilskødet kronen deres jordegne bondegårde i Almind i Lysgaard herred.
Jacob Bertelsen døde ca. 1615. I Them kirke findes nogle udskårne stolestadegavle, af hvilken en bærer årstallet 1585. De synes at have båret navne på mændene fra samtlige gårde i sognet, da de var komplette. I korbuen står en med navnet Jacob Bartelsen, desuden er hans bomærke indskåret. Det kendes også fra hans seglaftryk på bilag til lensregnskabet. Men hvis han har haft en gravsten i kirken er den forsvundet.
Lensmanden havde på kongens vegne et mellemværende med enken in Løgager. Det afgjordes således i lensregnskabet: Birgitte Pedersdatter og hendes børn aftinget for ulovlig skovhugst, der befandtes at være gjort udi hendes husbond, Jacob Berthelsens tid i Løgager Skov. Så og for ulovlig frihed, hun har tilholdt sig på oldengæld udi samme skov imod Kongelig Majestæts brev. Desligeste for frihed på ægt og arbejde, som hun og hendes børn har tilholdt sig, siden Jacob Bertelsen døde, uden bevilling: 500 daler.
Den 6. november 1618 blev skiftet efter jacob bertelsen afsluttet. Det bevarede dokument drejer sig udelukkende om jordegods, dels, hvad Jacob Bertelsen havde haft før ægteskabet med Berete Pedersdatter, dels, hvad de sammen havde indkøbt. Taget summarisk var der: Et helt og to halve bol i Nørre Feldborg, Kyndestofte og Tinkerdal, hele og halve gårde i Skave, ebstrup, Ejstrup, Ring, Tange og Pårup, huse i Kistrup og Ejstrup, parter i gårde i Nisset og Nørre Feldborg, i Ginding, Lysgård, Hids, Vrads og Tyrsting herreder og endelig et stykke skov i Lysgård herred.
Sønnerne var på dette tidspunkt alle myndige, datteren var død.
(A. Paulsen: Sievert Thomsen og hans slægt. 1967, Side 133.)

I 1578 overtog Jacob Bertelsen fra Bjerre Løgager som erstatning for, at kongen havde bortmageskiftet kronens rettigheder i hans gård, Bjerre og tilladt den nye ejer at bosætte sig her. Bygningerne var i dårlig stand, da han kom dertil, så han måtte sætte dem i stand, og følgen blev, at Løgagergård derefter fik at bedre udseende med nye og istandsatte bygninger. Dette førte med sig, at kongen overgav kronens tiende af Them Sogn til Jacob Bertelsen samtidig med, at han ikke skulle betale afgift af gården. Han må have spillet en stor rolle i sognet, for da stolestaderne blev opsat i Them Kirke i 1585, blev Jacob Bertelsens navn skåret ind i den øverste kirkestol, og der er det endnu. Han døde i 1615 og hans hustru, og derefter hans søn, blev boende på gården som fæstere.
(Peter Mikkelsen, bpmikkelsen@privat.dk.)

Peder Nørkjærs første hustru var død, da Jacob Bertelsens arvinger den 6. november 1618 på Løgager holdt samfrændeskifte efter ham. Af den store mængde jordegods, han efterlod, tilfaldt halvdelen hans efterlevende enke, Birte Pedersdatter. Af den anden halvdel fik hver af de tre sønner en broderlod, og den umyndige Christen Pedersen, for hvem hans fader Peder Christensen Nørkjær i Hindsels var formynder, fik sin afdøde moders søsterlod, der bestod af "halvparten af en gård i Nisset (Lemming sogn), som Mogens Ull påbor, skylder årlig til bonden 7½ skæp rug og 8 skæpper byg, i en boel i Feldborg (Haderup sogn), som Christen Gundesen påbor, 1 td. korn, i en boel i Tinkerdal i Borbjerg sogn 7½ skæp rug og 3 skæpper byg, i en gård i Skave (Borbjerg sogn), som Mads Jensen påbor, 2 td. rug, i den halve boel i Hyndestoft, Christen Nielsen påbor, ½ td. rug. - Når man betænker, at den søsterlod, der tilfaldt Christen Pedersen, kun udgjorde 1/14 af det gods, Jacob Bertelsen ejede, forstår man, at han har været en holden mand.
(T Støvring-Nielsen: Familien Nørkjær på Hindsels. 1968.)

(Ebstrup nr. 2): 1653 27/9 om skifte af 6/11 1618 efter Jacob Bertelsen i Løgager, hvor salig Peder Jacobsen arver en gård i Ebstrup, som Christen Nielsen ibor.
(Selvejet i Hids herred før landboreformerne. 1972, side 61)

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Ridefoged på Silkeborg Slot og fæster af Løgager.

Jacob blev gift med Kirsten Andersdatter, datter af Anders Jepsen og Margrethe Christensdatter. (Kirsten Andersdatter blev født i 1515 i Trabjerggaard, Borbjerg, Hjerm, Ringkøbing, Danmark ³⁸⁹ og døde før 9-10-1589 i Løgager, Them, Vrads, Skanderborg, Danmark ⁷⁴.)

Jacob blev derefter gift med Berete Pedersdatter, datter af Peder og Ukendt. (Berete Pedersdatter blev født omkring 1560 i Hindbjerg, Levring, Lysgård, Viborg, Danmark ⁷⁴ og døde i 1636 i Løgager, Them, Vrads, Skanderborg, Danmark ⁷⁴.)