Kjeld Jensen Kjeldsen

  Generelle notater:

Ved dåben:
Gårdbestyrer i Jebjerg jens Laursen og hustru Christine Christophersdatter.
Marie Kirstine Pedersen, Indsidder Søren Sørensens hustru.
Jens Laursen, tjenestekarl.
Poul Nielsen, gårdmandssøn, alle 3 af Jebjerg.
Jens Rasmussen gårdmandssøn af Værum.

Om sig selv og sin Hustru skriver Kjeld Jensen Kjeldsen i sine Optegnelser:
"Jeg gik i Ørum Skole, og desuden fik jeg privat Undervisning i Engelsk, Matematik, Tegning og Geometri Jeg blev udskrevet af Skolen med Karakteren meget godt, og det var Meningen, at jeg skulde have læst videre, men jeg led meget af Hovedpine, når Jeg sad i Skolen, og det gjorde sit til, at jeg ikke kom til at fortsætte Læsningen. Jeg blev konfirmeret i Efteråret 1882, og i November Måned samme År kom jeg ud at tjene og fik lært at bestille noget; før den Tid var jeg jo Hjorddreng. Året efter var jeg hos en Snedker, hvor jeg stod og lavede Redskaber, såsom River, Hamler og Svingeltræer, og derefter var jeg hjemme til Efteråret 1886. Jeg blev indkaldt til Militærtjeneste, og jeg mødte d. 4. Juni 1887 ved Fæstningsartilleriet i Strandgade på Christianshavn. Den 3. Oktober 1887 blev jeg permitteret, og i 1889 var Jeg indkaldt til Mønstring i 2o Dage.
Jeg var i 1888 blevet gode Venner med en Pige fra Byen, Kirstine Helene Kastrup, der var Datter af Rentier Niels Kastrup i Kristrup og afdøde Hustru, Kjersten, Datter af Peder Jensen Skriver i Vorup og hans afdøde Kone. Peder Jensen Skrivers anden Kone, Johanne Helene Sørensdatter, blev den, som blev Kirstine en god Bedstemor. Kirstine var hendes et' og alt, og de flyttede til Jebjerg i 1882. Kirstine kom jo i Skole i Ørum, og den første Dag. jeg så hende, syntes jeg, at hun var en lille livlig en; men da tænkte Jeg ikke på, at vi senere skulle komme til at leve sammen som Mand og Hustru i en Række af År. Vi blev forlovet d. 24. April 1889, og hun var så på Højskole i Vestbirk om Sommeren. Vinteren 1888-1889 var jeg på Vejstrup Højskole, en herlig Vinter, hvor man fik det opfrisket, som man havde lært i Skolen, og det grundtvigske Livssyn blev nu den bærende Kraft i mit Liv. Vinteren 1889-189o tjente jeg hos Pastor Prip i Værum, og ved Giftermålet købte jeg en lille Gård i Jebjerg på 29 Tdr. Land. Kirstines Bedstemor flyttede med, og jeg tror, at hun var glad ved Hjemmet de halvandet År, hun levede og boede hos os.
I 1893 solgte vi så Gården og boede ca. 3 Måneder i Bidstrup Brohus ved Laurbjerg.
Min Søster Christiane og hendes Mand havde i Mellemtiden fået min Fødegård. De kunde ikke godt spændes med mine Forældre, og så fik hun sin Arvepart udbetalt, og jeg fik Gården. Jeg blev valgt ind i Sognerådet i 19o3, og jeg var også Medlem af Bestyrelsen for Sparekassen samt for Brugsforeningen.
I Marts 19o5 afhændede jeg min Fødegård og købte en Gård i Tjærbæk ved Houlbjerg.
Mens vi boede dér, døde Provst Koch. Menighedsrådsloven var udløbet, så der skulde vælges 3 i hvert Sogn til at foretage Indstillingen. Da vi gik til Møde den Aften, sagde jeg til Kirstine, at jeg gerne vilde vælges til det. Jeg blev det også med 5o Stemmer, Lærerinden med 27 Stemmer og Sognerådsformanden med 17 Stemmer, og vi fik også en god Præst. I 19o8 meldte jeg mig ind i den stedlige Afholdsforening og blev valgt til Formand efter Nytår. Jeg havde den Glæde, at Foreningens Medlemstal steg fra 4o til loo. Vi stiftede en Brugsforening, og jeg blev Formand, men det var kun en kort Tid, da Jeg solgte Gården et Par Måneder efter. Derpå købte jeg en Gård i Rønge ved Ulstrup og var dér i ca. 2 År. Mens Jeg var dér, søgte jeg Pladsen som Bestyrer på Redningshjemmet Astrup i Salling, og Kirstine og jeg blev kaldt derop den Dag, Pladsen skulde besættes. VI havde fået Pladsen, men så vilde jeg ikke have den alligevel, da jeg fik at vide, hvordan Forholdene var. Jeg solgte så noget Jord fra Gården og afhændede den i April 1914. Derpå overtog Jeg en Gård i Gjesing ved Auning, og her var vi i 2 År.
Efter at have afhændet denne købte jeg så min Svigersøns Ejendom i Kongstrup, som jeg havde et halvt År, hvorefter jeg fik Ansættelse som Auktionsholder ved Rougsø-Sønderhald Herreders Husmandsforening. Vi købte så et Hus i Allingåbro, hvor vi boede i 7½ År; Jeg rejste en Tid i Blodfoder samt for Sygekassen Nutiden, og i 1924 flyttede vi så til Randers, hvor vi boede forskellige Steder indtil 1943, da vi flyttede ind på Klosteret i Randers."

I Anledning af Kjeld Jensen Kjeldsens 8o Års Fødselsdag skrev Randers Amtstidende bl.a.:
"Kjeld Kjeldsen har altid været en arbejdsom Mand, der også har kundet afse Tid til offentlige Hverv. I sin Landmandstid var han således Medlem, af Sognerådet og i Bestyrelsen for Mejeriet, Brugsforeningen og Sparekassen. Han er en frisindet Mand, som det faldt naturligt at slutte sig til De Radikale Venstre, da dette blev dannet i 19o5, og siden har han taget Del i Agitationen for vort Parti. Fra "Randers Amtstidende"s Start har Bladet været en daglig Gæst i Hjemmet, og Kjeldsen har været virksom i Agitationen for vort Blad. Han har været Medlem af Repræsentantskabet, ligesom han også deltog i Vælgerforeningsarbejdet og har bl.a. været Kasserer for Vælgerforeningen i Randers.
Kjeldsen har vundet sig mange Venner ved sit ligefremme og joviale Væsen, og han vil sikkert på Festdagen modtage mange Beviser for, hvor afholdt han er. - Vort Blad sender sin Hilsen og Lykønskning med det runde Hjørne,"

Niels Rasmussen har fortalt Jens P. Pedersen lidt om Kjeldsens Tid i Tjærbæk:
Først om en Generalforsamling i Kongstrup Mejeri. Formand var da Niels Koe i Knudstrup, og han var kommet i Modvind efter en Ulovlighed. Mejerierne havde den Gang ikke nøjagtige Muligheder til at bestemme Fedt Procent, men Loven sagde at ingen måtte tage Mælk af Transportspandene når Malkningen var forbi, altså ikke skumme Fløden af. På Generalforsamlingen blev en Husmand i Laurbjerg skyldt for at Konen tog Mælk og Fløde i Deres Spande, og fik en Bøde derfor! Det blev den gamle selvsikre Jens Peter i Essendrup for meget, han tillod sig at sige, at det var som at lade de små Tyve hænge og så lade de store løbe. Niels Koe forlangte så en Forklaring herpå, og fik at vide at det samme skete hos Niels Koe i Knudstrup, og at der var Folk der ville Vidne om det!
Der manglede nu et Formandsemne da ingen var modig nok til at træde op mod Niels Koe. Så meldte Kjeld sig og sagde, at ville ingen stille op, ville han modtage Valg. Så fik også Daugård i Houlbjerg Modet tilbage og sagde at han også modtog Valg, hvorpå Kjeld spurgte om Daugård fastholdt sit Tilbud uden Modkandidat. Det bekræftede Daugård, hvorefter Kjeld trak sig tilbage, og Daugård blev valgt.
Og en anden Historie: Niels Rasmussen var rendt varm på Helene og besøgte hende i Tjærbæk en Aften han vidste hun var ene hjemme. Da så Kjelds kom hjem, løb Kjeld om i Haven og fandt dem i Lysthuset.
En anden Gang til en Sangforeningsfest på Kroen i Laurbjerg kom Helene og Niels for sent. Og Kjeld sagde da til en af Søstrene til Helene: "I Aften kommer Niels og Helene Til Sidsteprædiken!"

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdmand, Auktionsholder.

Kjeld blev gift med Kirstine Helene Kastrup, datter af Niels Sørensen Kastrup og Kjersten Pedersen, den 17-4-1890 i Ørum, Galten Herred, Randers, Danmark.³³ (Kirstine Helene Kastrup blev født den 8-10-1869 i Vorup, Galten, Randers, Danmark, døbt den 26-12-1869 i Vorup, Galten, Randers, Danmark,³⁶ døde den 15-10-1959 i Randers Kloster, Randers Sankt Morten, Støvring, Randers, Danmark ³⁵ og blev begravet den 19-10-1959 i Østre Kirkegård, Randers, Støvring, Randers, Danmark ³⁵.)