Regnar Jensen

  Generelle notater:

Min fars historie fortalt i 2002.

Historien om Mikkel Jensen
Han var min oldefar og levede i perioden 1787 -1871. Han og hans kone Else Marie Sørensdatter, havde en børnerig familie med 8 levende børn og der var også 3 børn, der døde. Jeg husker ingenting om ham, da hans navn aldrig blev nævnt. Min far Anders Jensen havde aldrig set sin bedstefar og det er nok derfor vi ingenting ved om ham. Det eneste jeg ved er, at han var sognefoged i Durup sogn i en periode, og d.5.1. 1833 druknede Jens Mikkelsens søster sammen med 2 andre, det var vidst nok en kone med et barn. De druknede i branddammen nede ved Oskars.

I 1830 var der en skole i Gl. Nørager. Den lå overfor Per Sørensens gård. Den blev senere lavet om til en gård og i 1917 blev gården nedlagt. Min far Anders Jensen, Mølleren, og Frederik delte jorden i mellem sig. Der var ca. 50 tdrl jord ialt. De 8 tdrl., heraf den lange ager, gik til Tanhøjgård, 5 tdrl. (i flugt med ??) gik til Petersminde. Resten gik til møllen, hvor der oprindeligt ikke jord var til.

I 1864 boede en mand, der var dragon, i Oskars hus

Historien om Jens Mikkelsen
Han levede i perioden 1820 - 1905. Han var en meget driftig mand og har hele tiden været familiens stolthed. Han fandt sin hustru på gården, idet hun var strygerske eller teglværksarbejder, som det hed, nede på teglværket, der hørte til Tanhøjgård.

Jens Mikkelsen var 43 år, da han blev glad for Else Kirstine fra Strandby ved Farsø. Hun var oprindelig født i Thise på Salling, men hendes familie flyttede senere til Strandby. Hans forældre var imod bekendtskabet med Else Kirstine, da hun var ud af tjenestefolk. Dengang betød det meget, hvilken familie man kom fra, og det skulle helst være ud af en gårdmandsslægt, vel sagtens af hensyn til senere at kunne blive forsørget.

Jens Mikkelsen trodsede sine forældre. I følge en overlevering fra Stine Damgård sendte Jens Mikkelsen karlen ud i stalden for at spænde hestene for stadsvognen og køre til Strandby for at hente Else Kirstine. Da karlen kom tilbage var der både kone og en vugge, der stod i bagenden af vognen. Det var en dreng og han var født d. 28. maj 1863 og blev opkaldt efter slægten, idet han kom til at hedde Michael Jensen. Han blev senere gårdejer på nabogården Kjeldalsgård.

Jens Mikkelsen udviste handlekraft dengang som så ofte før. Når kone og barn var i gården var der ikke noget at gøre for forældrene og han fik sin vilje sat igennem. Jens Mikkelsen og Else Kirstine blev gift med hinanden d.14.august 1863.

De fik en stor børneflok på 4 sønner og 2 døtre. Der var Michael Jensen, Møller-Jens (Jens Christian Jensen, døde i 1920), Anders Jensen (født 1872), Frederik Jensen (født 1873), Else Marie Jensen og Marie Ane Jensen.

Jens Mikkelsen var driftig og en meget fremsynet mand, han var meget foretagsom og aktiv. Han købte Møllen for en byttehandel med en gård i Guldager, det er den ????? Han var bl.a.med til at bygge Nørager mejeri. Vi havde et leverandør nr.2 på mejeriet og Nøragergård havde nr.1

Jens Mikkelsen var med til at bygge forsamlingshuset, det var på noget jord fra Tanhøjgård.

Der var mange teglværker rundt omkring i landet og der var også et teglværk, der tilhørte Tanhøjgård. Det var i drift indtil 1862-3, hvor der åbenbart ikke var mere ler tilbage. Den søndre ende af vester-huset er bygget af teglværkssten derfra. Men nu er huset raget ned her i 2002.

I 1894 kom banen til Nørager og byen flyttede derned til Nørager station. I forvejen var der ellers en købmandsforretning ude i Petersminde i den ende, der vender ud til vejen.

Jens Mikkelsen læste meget i bibelen. En historie fortalt af Store Peter der var kirkegraver på Durup kirkegård. Store Peter fortalte om Mikkel Jensen, der sagde.:" at når man måtte sige "Do" til Vorherre, så kunne man også sige "Do" til alle andre". Han mente, at Vorherre var den største af alle -, så ingen gjorde sig fortjent til at blive sagt "De" til.

Han ville ikke fotograferes, så vi har ingen billeder af ham. Vi har haft et billede af onkel Jens og Else Kirstine (hans kone), hvor Jens er 2 år gammel.






I 1902 var der en frygtelig julestorm. Farmor var alene hjemme, idet alle de andre var taget på Julebesøg i Fredbjerg. Der blæste sådan op, at de ikke kunne fyre i kakkelovnen, da ilden hele tiden blæste ud. Der skete også skade på taget, så det skulle tækkes om.

Per Bjørn, der blev 103 år før han døde i 1998, fortæller, at Jens Mikkelsen altid sagde "Min salig" - i stedet for at bruge andre mindre pæne udtryk.

I 1864 havde tyskerne besat Jylland. De kom helt op til Ålborg, men ikke over på den anden side af Limfjorden. Dengang besatte tyskerne stuehuset på Tanhøjgård. Jens Mikkelsen skulle "pikke" på døren for at komme ind i sit eget hus. Det bekom ham ikke særlig vel.

Tyskerne manglede heste til rytterheste. Jens Mikkelsen havde 2 skimlede heste og for at bevare dem, trak han dem ned i bakkerne et eller andet sted, som er gået over i glemselen.

De sidste 2 år han levede, lå han i sengen og samtidig hermed drev han landbruget. Det kunne han godt gøre. Anders Jensen mente, at han var kommet til at ligge for tidligt. Han solgte aldrig gården, men da han døde i 1905 blev den overtaget af Anders og Frederik

Anders og Frederik skulle deles om Tanhøjgård. Det blev imidlertid kun til 1 år i alt og det var 1905 -06. I det samme år var Anne Kirstine husbestyrerinde på Tanhøjgård. Hun havde et godt øje til Anders Jensen, men det blev ikke til noget.

Lillesøsteren Kristiane (født 1883 i Fandrup), rejste også til Gl. Nørager. Hun rejste med toget fra Fandrup til Østrup, han hentede hende ved toget og fulgte hende senere til Ålestrup,da hun skulle hjem igen. Anders Jensen syntes godt om hende, og ved list fik han hende til at gå ind i selekammeret sammen med ham i det vesters hus. Han lukkede døren bag efter hende og hun måtte overgive sig.

D. 6.november 1906 blev der afholdt et dobbelt bryllup med to søstre og to brødre. Desværre døde Frederik Jensen i 1939 af kræft i spiserøret. Han kom på sygehuset og var forundret over, at de ikke undersøgte hans bryst, men de vidste nok besked om, at det var kræft. Det er en familiesvaghed med synkebesvær. Anders Jensen, Jens Mikkelsen, Regnar, Emil, Gudrun, Rigmor og Erik har alle døjet med halsen.

I 1906 købte Frederik Petersminde og her flyttede Frederik og Anne Kirstine så ud. Ud over gården fik de 15 tdrl. jord med. (det er den jord, der ligger øst for landevejen - altså fra gården og til forsamlingshuset).


Anders Jensen drev gården i perioden 1906 - 53. Han var en glad og storsindet og velanskrevet mand. Han gik straks i gang med, at opbygge gården. Det første han byggede var laden, svinestalden og mødingshuset i 1910. Stuehuset i 1916 og kohuset i 1925. Det gamle tørvehus blev også bygget i 1910. Det nye hønsehus blev bygget i 1936. Det gamle maskinhus tilhørte den gamle gård ligesom vestershuset er bygget af 2 omgange, hvor det nærmest stuehuset er det ældste, bygget engang i 1860erne og den nederste ende er bygget i 1910.

I 1916 solgte Anders Jensen et hingsteføl til Kolind Hesteavlsforening til 16.000 kr.. For den indtægt byggede han stuehuset på Tanhøjgård. Vi har stadig et billede af hingsteføllet. Anders Jensen, der var en ivrig hesteavler kom vidt omkring, når der skulle findes de bedste hingste til at udvikle racen. Han havde bl.a. også bekendtskaber i Askov, hvor han og Kristiane faldt for et nybygget hus lige ved dammen i Askov. Det passede dem så godt, at de fik tegningerne og byggede deres stuehus herefter.

Dengang stuehuset blev bygget, flyttede hele familien ned til "Wolle" Mosegård. Her boede Jens Therkelsens, han var gift med Marie, der var en søster til Anders Jensen. Jens Therkelsen var en dygtig mand til at bruge en fork og en skovl.

Telefonen blev også flyttet derned. Wolle og Maren, der boede dernede boede i et kammer. Dem, der flyttede derned var flg.: Anders, Kristiane, Jens, Marie, Emil, 2 piger og 4 karle, de boede alle i udhusene. Alle mand spiste hos Wolle og Maren d.v.s. 11 personer, og 7 personer sov dernede. Byggeriet varede i ½ år og var færdig til indflytning i november måned. Færdiggørelsen trak ud, fordi det var svært at få materialer på grund af krigen, der var i perioden 1914 - 18.

I 1916 fik vi elektrisk lys, 32v. Fra en vindmotor eller petroleumsmotor. Først en "Deutz" så en "International" og endelig en "Uller". I 1935 blev vi tilsluttet Højslev Mølle (jævnstrøm) og endelig i 1953 blev vi tilsluttet vekselsstrømsværket i Ålborg.

Anders Jensen sad i sognerådet sammen med Peter Kræmer i årene 1916 -24. Han var socialudvalgsformand. Det var derfor hans lod, at bestyre, de sociale udgifter til kommunens trængende. Wælling Kirstine boede ude på Heden, der hvor Kaj Henning bor i dag. Kirstine havde økonomiske problemer. Hun blev flyttet på fattighuset og fik også socialhjælp. Hun skældte ud over, at hun fik for få penge og sagde så til farfar ."A ka´ bar´ fo mæ en knejt mie!!!" Men farfar svarede "Nej holdt nu lidt Kirstine, det ka do´ no´ æ sjæl ordne!!"

Anders Jensens store interesse var Jydske heste og han var tillige meget glad for landmandslivet. En plag kunne betale en karleløn. Han var meget påpasselig med hestene, og karlene skulle fodre hestene af hver aften kl. 10, da han var bange for, at de skulle få kolik. Når der kom gæster, skulle karlene trække hestene ud i gården til skue for gæsterne, men Anders Jensen trak aldrig selv med en hest, da han var bange for hestene.


I 1925 ved ungskuet i Randers havde Anders Jensen fløjen og 1. præmie for en 3 års hoppe. Hermed blev Anders Jensen kendt over hele Jylland. Hoppen blev kaldt for Uldhoppen, hun fik senere 3 hingste og 2 hopper.

I 1929 købte vi en Ford A model 29, den kostede 3750 kr. På det tidspunkt var en karleløn 8 -900 kr. for et helt år.

I 1932 solgte Anders Jensen 2 heste til Rasmus Benniksen, han ejede en god gård, der hed Frydenlund og han solgte børnemælk til Århus. De to heste blev solgt for 2000,- kr.. Det var en stor pris, ca. det samme som for 3-4 karle lønninger. Anders Jensen solgte heste over hele landet både Sjælland, Fyn og Jylland. Han havde normalt 15 -16 heste på tiden.
1932 var et stort kriseår for landbruget, da priserne faldt drastisk. En ko kostede f.eks. 150 kr. og grisene var nede i 40 kr. til slagtning. Jeg kan huske, at Theodor Jensen, der boede ude på heden i Tage Vestergårds gård købte nogle smågrise og da han skulle sælge dem til slagtning, kostede de det samme, som det han havde givet for dem som smågrise.

Jeg kan også huske, at landmændene slap grisene fri ude på Ålborg Kvægtorv, hvis de ikke fik grisene solgt, da de ikke ville have dem med hjem igen. Der blev senere indført rationering og udstedt grisekort. På Tanhøjgård fik vi 80 grisekort, det vil sige at vi måtte levere 80 grise på 1 år til ca. 200 kr.. Der kunne så handles med kortene til ca. 100 kr. pr. kort. Johannes handlede meget med grisekort.

Det holdt op da krigen kom i 1939, da kunne de bruge alle de grise, der blev produceret. Der var dog mange flere penge i heste, og det blev der ved med at være lige indtil traktoren kom i 1946 -47 med Marchal -hjælpen. Før den tid var der kun enkelte store gårde, der havde traktorer.

I 1906 blev den gamle skole i Gl. Nørager bygget. Ved indvielsesfesten af skolen, det var den første sammenkomst min mor var med til i Nørager efter at hun var blevet gift med far. Lærer Christensen og lærer Rasmussen var de første skolelærer. Lærer Christensen var en skrap lærer, der skabte stor respekt omkring sig. Når man mødte læreren uden for skolen, skulle drengene bukke og tage huen af hovedet og pigerne skulle neje.

En dag Regnar kom cyklende ude på vejen forbi lærer Rasmussen råbte han efter ham og far cyklede tilbage. Lærer Rasmussen råbte til ham "sidder din hue fast på hovedet??" Far måtte pænt tage huen af før han kunne køre videre.

Engang var familien på besøg hos Byrialsens, da Regnar var 6 år gammel. Han sad på sin mors arm og lærer Christensen spurgte interesseret far " nu skal du vel snart til at gå i skole ?". Hvortil Far svarede " -- Der er den store degn ude, han tæsker alle knejtene" Hvortil lærer Christensen svarede "sådan en lille hvalp!" . Alle gæsterne frydede sig i det stille sind og tænkte, der fik han den.

Emil faldt ned fra pæretræet og det bevirkede, at han ikke kunne komme i skole i ½ år. Da han skulle i skole igen viste det sig, at hjemmeundervisningen ikke havde været god nok og han var kommet bagefter.

Perioden 1940 - 50.
I 1950 i marts måned brændte Kjeldalsgård. Det var en skorstensbrand. De sendte bud efter Falck. De tætnede skorstenen forneden, men de ville ikke vente. De kunne ikke slukke skorstensbranden, derfor lukkede de op forneden. Det resulterede i at ilden fløj ovenud af skorstenen og over på stråtaget. Det blæste og ilden bredte sig med lynets hast til alle udhusene, der alle var tækkede med strå.

I 1950 kom mor (Johanne) til Gl. Nørager. Det år blev Kjeld Byrialsen konfirmeret og Kresten Byrialsen blev 60 år d.6.5.

I 1948 købte vi den første traktor.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdejer.

Regnar blev gift med Johanne Andersen, datter af Niels Andersen og Ane Frederikke Hansen, den 7-6-1950 i Kongens Tisted, Gislum, Ålborg, Danmark. (Johanne Andersen blev født den 17-4-1914 i Rodsiggård, Kongens Tisted, Gislum, Ålborg, Danmark ³⁸, døbt den 7-6-1914 i Kongens Tisted, Gislum, Ålborg, Danmark, døde den 18-11-2013 i Kærdalen, Vejen, Malt, Ribe, Danmark og blev begravet den 30-11-2013 i Durup Kirke, Durup, Gislum, Ålborg, Danmark.)