pil pil pil pil
Rasmus Christensen Smed
(Omkr 1762-1837)
Anne Katrine Sørensdatter
(Omkr 1761-1833)
Jens Nielsen
(Omkr 1757-1821)
Kirsten Laursdatter
(1777-)
Christen Rasmussen Smed
(Omkr 1797-1883)
Ane Jensdatter
(1817-1894)

Jens Peter Christensen
(1844-1924)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ane Margrethe Henriksen

2. Jensine Sørensen

Jens Peter Christensen

  • Født: 12-6-1844, Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark
  • Døbt: 28-7-1844, Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark 6
  • Ægteskab (1): Ane Margrethe Henriksen den 4-7-1871 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark 5
  • Ægteskab (2): Jensine Sørensen den 10-4-1885 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark 5
  • Død: 18-12-1924, Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark i en alder af 80 år
  • Begravet: 27-12-1924, Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark 7
Billede

punkttegn  Generelle notater:

Ved dåben:
Christen Rasmussen Smed og hustru Ane Jensdatter, gaardfolk i Laurbjerg.
Båren af Anders Nielsens datter i Kongstrup, med Voer Møllers kone.
Fadderne: Degnen Schmidt i Galten, Avlsforvalteren Kelsen?? paa Bidstrup, og Jens Rasmussen i Laurbjerg.

J.P.C. overtager gården matr. nr. 6 i Laurbjerg efter sin fader i 1870.
I 1878 forpagter han præstegården i Laurbjerg, og driver herefter begge gårde.
Efter giftermålet med Jensine i 1885, flytter han til hendes gård, Essendrupgaard . Herfra driver han også gården i Laurbjerg.
I 1902 udstykker han Kirkevang, som herefter bliver hovedparcel matr. 6a med bebyggelsespligt. Den oprindelige gård i Laurbjerg får tilsyneladende matr. 6f.
Den 25. febr, 1907 sælger han Kirkevang til datteren og svigersønnen Martha og Ole.
Den 10. aug. 1907 sælger han Essendrupgård til Jens Michelsen Kanne, og flytter herefter til villaen Egeløkke i Laurbjerg.
J.P.C. var medstifter af Laurbjerg Vandværk for hvilket han var formand fra 1907 til 1912. Det var på hans jord ved banen nedenfor Egelykke at vandværket etablerede en brønd med tilhørende vindmotor.

Følgende er fortalt og nedskrevet af Jens Peder Frans Pedersen:
Jens Peter Christensen blev født i Laurbjerg "Laabjer" med langt "aa" d. 11/6 1844, men holdt sin fødselsdag d. 1o/6 for ikke at fælles med "Fanden" om noget!
J.P.'s Mor kender jeg ikke Navnet på, heller ikke herkomst! Faderen hed Kresten Krestensøn, og blev kaldt Kr. Smed, de var Gårdfolk, og havde den næstyderste mod Vest regnet fra Kirken. En Toft begyndte ved Åen, den blev skåret over af Jernbanen, det meste af Marken lå ud efter den nuværende Kommuneskov og Nordpå. En Udmark kaldt "Kirkevang" 22 tdl. og noget Eng, ialt ca. 6o tdl., 5 tdl. Skov hørte til.
Aftægsmand Chresten Chrestensen stod der på Familiens Gravsted i Laurbjerg.
Jens Peter havde en Broder Niels Kristian, blev gift og købte "Mågården" i Gerning. De fik en Søn og en Datter, de døde som ca. 2o årige, måske af Tuberkulose!
En Søster "Maren" og Mand havde den gamle Kro i Randers i lang Tid. Jeg har set hende i Laurbjerg en gang, da var hun Enke. En anden Søster kom ud til Lem nord for Randers også som Gårdkone.
En tredje Søster blev gift med Niels Skytte, og de købte Løystrup, "Overløystrup". Hendes navn husker jeg ikke, hun blev boende der som Enke lidt. J.P. hjalp hende lidt med Driften. Med sin Høstmaskine, en Aflægger, høstede han i Essendrup, i Laurbjerg og Løystrup med Skifteheste! Jeg når ikke mere om Skytterne, kun at en Datter Marie blev gift med JOHAN der var Snedker, de var jo fætter og kusine, og boede på Bjørnsons Allé i København. Mor fortalte de var storsindede på Løystrup med en ringe økonomi. Niels Skytte stammede sikkert fra "Skøttegården" i Granslev. Den ligger i Svinget ned til "Wåen", nuværende Lyngåvej. Jens Skytte i Granslev var en Fætter til Skytterne! \endash Sørensen.
Jens Peter Christensens første kone hed Margrethe, hvor hun stammer fra er mig ukendt, kun at hun skal have været meget mørk, de fik følgende Børn: Kresten, Andrea, Margrete, Johan og Peter.
J.P. havde kautioneret for et Familiemedlem der var Forpagter af Præstegården, det gik ikke for dem, J.P. overtog Forpagtningen. Medens han havde den brændte Husene ned om Julen, det skal have været et Kuglelyn der tændte Mønningen af Stråtaget!
Et andet Familiemedlem var Snedker og havde Værksted hvor Karetmageren boede. De kom i økonomiske Vanskeligheder, og J.P. overtog Hus og Værktøj, så der blev til en Billet til Australien. Møblerne købte han også, jeg mener at vi har et dobbelt Skab derfra.
I Gården i Laurbjerg fik J.P. opstillet en Hestegang og Tærskeværk noget nyt. Faderen foreholdt ham at nu blev Husfolkene uden Mulighed til at tjene Føden om Vinteren, når de ikke skulle bruge Plejlen. J.P. mente ikke det var hans Problem, der blev nok noget andet at lave.
Ejeren af Østergård ved Langå havde den Vane at tage sine Hunde med, når han kørte ud løb de hvor det faldt for mellem Høns og Får og kalve ind i Gårdene. Nu havde J.P. et Forladegevær og et godt "Nenne", så han skød en af Hundene mellem Hønsene. Der blev Retssag ud af det, og den tabte J.P. og betalte. Men han fik Fred, det var nemlig rygtedes at han havde købt sig en dobbeltløbet Forlader Cal. 10. Så kunne han tage to hunde ad Gangen!
Margrethe døde ca. 1884 vist efter en Fødsel og så er Laurbjerg ude for en tid. Der skulle ske store forandringer.
Datteren Margrethe var åndssvag og blev stor og stærk samt egensindig og kom på Filladelfia til sidst, hun var med til Essendrup, Mor kunne huske hende.

Frem af Tågen kommer Jensine, kaldet Sine, hun stammer fra Gjern. Hendes Mor var Kogekone og kom af en eller anden Grund til Essendrup for at hjælpe. Til Skiftedag, Mikkelsdag? kom Jensine til Gården som Pige. Sønnen hed Morten Sørensen, og de fik Sind til hinanden som det hed. Men Sine havde ingen Penge, så hun var ikke den rette til at stive Gården af. Så hun tag Plads på Houbæk i Vissing og var der 3/4 År, så hentede Morten hende, det gik vel skidt i Essendrup med Økonomien og Arbejdet. Sine måtte give Afkald på sit Tilgodehavende for at rejse i Utide!
Hun fortalte siden Mor at hun manglede den Smule Løn mange gange.
Morten og Sine blev gift og fik Gården og Mortens Forældre på Aftægt. Overleveringen siger at engang Sine havde sent Bud med Morten til Købmanden i Lerbjerg efter Hvedemel til Jul, forbød den gamle Kone at købe det, det nymodens var for dyrt og unødvendigt, Sine skulle ikke sætte dem på fattiggården ved at flotte sig! Nå de gamle døde, men der var stadig Smalhans i Gården, Morten var ikke for stærk.
Jeg mener at Sine på eet År fulgte to Børn og Mand til Kirkegården i Laurbjerg! Det var vist Tuberkulose eller Tæring måske Under- eller Fejlernæring, hårde Betingelser for en Kone.
Men hun havde en Datter, som havde fået Navne efter sine døde Søstre: AGNETHE, SØRINE, SOFIE, AGATE og om muligt et til. Og hun overlevede og skal have været en køn Pige! Måske får jeg hende frem igen.
Gården i Essendrup ligger nærmest Lerbjerg, og var den Gang firelænget Bindingsværk med Lade og Port til Kommunevejen, Stuehus mod syd og mod Jernbanen, Den brændte ca. 1925.
Sagnet vil vide at da Kirkeklokken ringede til Mortens begravelse døde J.P.'s Kone Margrethe i Laurbjerg.
I en Saga kan alt laves tilrette, jeg har ikke lavet dette sidste sammen, men fået det berettet af Agnethe Nissen.
Den 1o April 1885 begynder et nyt Liv for Jens Peter og Jensine! De blev gift i Laurbjerg Kirke og J.P. flyttede til Essendrup med 5 Børn. Peter var ikke så gammel at han kunne snakke rent, det må have været en brat opvågen for Sine at få 6 børn myldrende over i Sengen Dagen efter Bryllup!
Der blev i hvert Fald liv om ikke glade Dage for alle, og det må have været nyt for J.P. at være udflytter, fra det lune Laurbjerg med den gode og milde Jord til det åbne land med den stive Lerjord med Lyngbanker midt i marken! Men her var en dygtig og viljestærk Kone til Hjælp.
Den 5. Januar 1886 blev der født en Pige der fik Navne efter både Morten og Margrethe: Martha Margrethe, og for at gentage og følge Underet op kom Søren Peter ca. 5 År senere, så var der fuldt Hus!
J.P. drev begge Gårde samlet en Tid, men må have haft Folk på den i Laurbjerg. Kresten var i Laurbjerg til sidst som en Slags Forpagter, han kaldtes da Kren Smed, og det fortælles at når han kørte i marken, havde han Vognen fuld af Byens Børn om Sommeren. Han var da gift med Karen Bjerregård fra Granslev.
Mads Jørgensen fra Vrangstrup fik Plads som Forkarl hos J.P., han skulle vågne og kalde Folkene op. Det gik ikke, vågne selv kunne han ikke, men han kunne da rejse sig selv og binde Snørelidserne på Hoserne, det er ham der kaldes Mads Klovn i Vrangstrup.
J.P. solgte noget af Udmarken i Laurbjerg op efter Bakkærsminde langs Landevejen til Randers. Ud efter Mølleskoven blev der til to små ejendomme. Til rest var der toften syd for Banen og en Eng bag Kroen. Ca. 5 tdl. Mark og 5 tdl. Skov i Laurbjerg.
Bygningerne beholdt han og købte også Nabobygningerne til Tyskergården, Stuehusene var lejet ud til beboelse. Tyskergården brændte ned siden. Stuehuset til Fødegården stod til for en halv Snes År siden sammen med den store Lind fra Gårdspladsen.
Pengene fra Salget blev måske brugt til at gøre Skifte med, jeg mener at Agnethe fik 3 tusind, J.P.'s fik vel også lidt.
Jens Peter åbnede en Mergelgrav på Kanten af Bakkerne og merglede Gårdens Marker. Den sidste Mergel blev slæbt op på slæde og læsset på Vogn. Morbror Søren har vist mig graven, et stort og dybt Hul. Det har været Slæb for Mænd og Heste i flere År.
De havde nogle stærke tætte brune Heste med glatte Ben og et blankt Skind, en Hest der kunne holde ud at løbe og kunne trække et læs og var villig.
Bakkerne blev efterhånden plantet til med Gran i Stedet for Lyngen og der blev et godt Jagtterræn som J.P. var Mand for at udnytte. Han var Jæger om en Hals og en god og sikker Skytte så længe han kunne løfte Bøssen. Forladeren blev afløst af et Båndløbet Gevær med to Løb og til sort Krudt. Med det skød han alt fra Høns til Rådyr. De sidste Skovduer skød han ud af sin Fordør om Vinteren, når de kom for at se om han havde mere Krudt, da var han lige ved 8o År!
I flere År leverede de Mælk til Bøstup Mejeri indtil Kongstrup blev bygget. Og der blev bygget Andelsslagteri i Randers.
Efterhånden fik de to et fast Greb om Økonomien, de var Standsbevidste og stod ikke med Hatten i Hånden for en Stationsforstander. Det kostede J.P. en Fodtur fra Langå, han havde fået for mange Dramme i Randers til Marked og havde sagt Konduktøren sin mening i Toget. I Langå måtte han ind til Forstanderen, og Enden blev at Toget kørte uden ham. Men så kunne ham gå til Essendrup, og siden køre med Heste, en Tid da.
SINE var en statelig Kone. Hun havde ord for at være skrap, er det måske så sært, der var ikke Tid til Pjank og Livet havde ikke været en Leg for hende. Og der var mange at holde Styr på. Der var almindeligvis to Piger og tre Karle og en gammel Røgter.
Jeg kan mindes hende, som en venlig bestemt kraftig hvidhåret Kone med Knold i Nakken og Kappe over Håret. Det første Minde er fra en Jul i Kirkevang, de kom med en Julegave, et Spand Heste og tohjulet Vogn af Træ. De var vist gået derop fra Laurbjerg.
Gårdens Drift blev dem efterhånden for besværlig, og Sine gik med til at sælge, hun kunne ikke magte pigerne længere og blev vel også træt, de byggede sig så en Villa ved deres Skov i Laurbjerg med Udhus til Værksted og Plads til et Par Geder som kunne holde dem med Mælk. Mon J.P. kunne malke en Ged? Næppe.
Der fandtes ikke Vand på Pladsen, men neden for Banen var en Væld. Der blev gravet Brønd ovenfor Banen, og bygget en Vindmølle til at pumpe Vand. Det var Begyndelsen til Laurbjerg Vandværk.
Der blev plantet mange Frugttræer. Gartner Lindkvist var nok Rådgiver her, som Broder Nissen var Arkitekt for Huset, der kom til at hedde Egeløkke efter et eller andet Digterværk og en stor Eg udenfor Bagdøren.
De havde en del Bihuse i Haven til Forsyning med Pålæg og en fast Åleruse i Åen neden for Banen gav mange Fisk. Jeg husker endnu: Å1 i Gele det var ikke min Livret heller ikke Finbrød med Honning og med Gedemælk til. Jeg var nok forvænt.
Ålerusen var også Anledning til Krig med Banemændene. J.P. gik lige ned over Banen trods Forbud og hentede gratis Fisk i en stor Sæk så det fyldte noget, samtidig hentede han også Vildt, altså en Kapitalist. Banefolkene havde irriteret ham så meget at han sagde nej til at sælge Jord til Nissen i Langå til et Savværk, der skulle ikke Socialister i massevis til Byen, der var nok ved Banen!
Sine gav mig et Vækkeur der ikke duede, det fik jeg til at gå, så fik jeg et i en Trækasse, rigtig gammelt, det gik i Bras. Det var med Pendul, hun havde tit noget gammelt som ikke kunne bruges af voksne, men af mig.
I 1910 holdt de Sølvbryllup! Blandt Gaverne var der en del Sølvtøj med graverede Navne, og det nye Testamente i stort Format med Billeder. Det er det eneste jeg ved om den Fest.
En 75 Års Fødselsdag, hvor kun Peter manglede blev fejret i Huset. Der var stillet Borde op på Loftet hvor vi spiste, og Broder Nissen holdt Festtalen som sædvanlig.

I 1920 om Foråret døde Sine hjemme i sin Seng. Hun var kun syg få Dage. Begravelsen skete fra Hjemmet efter Ritualet med Sang. SINE lå som hun sov, kun lidt bleg ellers pæn som sædvanlig, så blev Kistelåget skruet på, og de fleste Koner havde Vand i Øjnene. Margrethe fra Roskilde græd meget, hun var nok 2o År.
Kisten blev læsset på en pyntet Fjedervogn og to Mand trak Hestene ind til Kirken. Hvad Pastor Nygård sagde aner jeg ikke, der var andre Tanker der optog mig, det var første gang jeg så en død og en Begravelse. J.P. tog det fattet som det var noget der skulle ske. Han havde også gravstenen til sig selv Sine stående hjemme. Den havde været brugt før til noget Familie, nu blev der sat nyt Navn på, så var den som ny igen!
Når der skulle plukkes Æbler og tages Honning fra Bierne var jeg nede at hjælpe. Jeg mindes når J.P. lukkede op for Bihuset, og tog et ordentlig Sug af sin lange Pibe og blæste Røgen ned til Bierne, han havde Hovedet helt nede ved tavlerne, han blev ikke stukket ret tit, og det var ikke at se på ham når det skete, men mig foer de lige på og stak, så fik jeg Pibesovs på stedet: Nu tager det Pinen, sagde han. Nå jeg blev da ikke stukket der hvor Sovsen sad.
Efter SINES Død fik J.P. en Husholder: Else Marie som vist dygtig og økonomisk hun var hos ham så længe han levede. Hun havde en forkælet Datter: Anna, kaldet Pariser Anne, fordi hun skulle klædes efter sidste Pariser Mode. Hun havde st. veits dans.
Morbror Søren var på den Tid uden Arbejde og boede hos sin Fader. Efter et Besøg i Laurbjerg tog Mor ham med sig hjem. Han trængte til noget at lave sagde hun.
Jens Peter havde sagt at han blev 80 og ikke mere, og han blev 80, og blev begravet efter samme Ceremoni som Sine. Med ham gik en stout og selvfølende Mand til Ro. Om så Jorden havde revnet foran ham, tror jeg ikke det kunne bringe ham ud af Fatning!
Var han Filosof? eller Fatalist?, han læste meget, spillede Skak og bandede aldrig, og der var ikke Spiritus i deres Hus.

Følgende oplysninger er modtaget fra Thomas Pedersen, Tilst:
Nørhald m fl Herreders skøde og panteprotokol Nr 7
Forpagtningskontrakt
Jens Peter Kristensen.

Underskrevne Ludvig Julius Jensen, Sognepræst for Laurbjerg og Lerbjerg Menigheder i Randers Amt, Aarhus Stift, bortforpagter herved bemeldte Præsteembeders Jordlod ca. 50 Td. Land Ager og 1 ½ Td. Land Eng af Hartkorn 6 Tdr, 3 skp 3 Fd 2 ¾ Alb, til Gaardejer Jens Peter Christensen af Laurbjerg paa følgende Betingelser.
1
Forpagteren overlades til Brug hele Præstegaardens samlede Agermark og tilhørende tvende Engstykker samt den Unid de clare ??? ved Præstegaarden liggende Toft, hvorimod Præsten forbeholder sig Præstegaardens Have og Skoven i den sydøstlige Del af Marken.
2
Ligeledes overlades Forpagteren til Brug, men under ingen Omstændigheder til Fremleje, Præstegaardens 3de Udhuse uden Beboelseslejlighed, dog forbeholder Præsten sig Vognskuret samt Brænde- og Tørvehuset i det midt i Gaarden liggende Udhuus. Det større Loftsrum og den almindelige Opgang til Loftet i Stuehuset er til Forpagterens Afbenyttelse, hvorimod Loftsrummet over Kjøkken, Bryghuus og Kjælder er til Præstens Egenraadighed.
3
Driftsplanen for Agermarken fastsættes saaledes:

1ste Aar, Helbrak med fuld Gjødning, dog indrømmes Forpagteren Ret til at besaa en del af Vangen med Blandingskorn, der dog ikke maa blive moden.
2det Aar.: Vintersæd, Rug eller Hvede.
3die Aar: Byg.
4de Aar: Havre.
5te Aar: Havre med Kløver og andet Græsfrø indtil 8 pund Kløver og 16 pund Græsfrø pr. Td. Land.
6te, 7de og 8de Aar: Græs.

Det stk Agerland, o 4 Td Land Sandjord, i det sydøstlige Hjørne af Marken drives saaledes:
1ste Ar: Boghvede
2det Aar: Rug
3die Aar: Kartofler
4de Aar: Havre eller Rug med Rajgræs og Hvidkløver,
De sidste 4 Aar Græs.
Det til denne Drift fornødne Arbejde med Pløjning, Harvning og Gjødskning udføres tilbørligt og i rette Tid, ligesom Forpagteren modtager Agermarken med brakket, Gjødet og tilsaaet Vintersædvang samt med Markerne, hvori der næste Aar skal være Byg, Havre og Brakmark, vinterpløjede, saaledes afleverer han disse Marker i samme Stand. Ligesaa: ligesom han modtager forrige Aars Havremark tilsaaet med Kløver og Græsfrø, afleveres den i samme Stand.
4
Den paa Mark og Eng avlede Fourage er Forpagteren forpligtet til saavidt muligt at opfodre i Præstegaarden, medens den tiloversblivende Halm anvendes til Gjødningens Formerelse. Endvidere skal Forpagteren opfodre mindst 60 Tdr Sæd i Præstegaarden. Hele Gjødningsmassen anvendes til Fordel for Præstemarken efter Driftsplanen. Hverken af Gjødning, Hø eller Halm maa noget sælges eller bortføres andetsteds hen.
5
Forpagteren har ved Fratrædelsen Ret til at benytte Kvægstalden til 1. Maj og i samme Tid Laden til Oplagssted for Foder, derimod er han forpligtet til at aflevere Hestestalden 1. April samt fornødent Foder halvt Havrehalm og halvt Rughalm tilden tiltrædende Brugers Trækdyrs Foering til Maj Maaneds Udgang og fornøden Plads i Laden til dette Foder.
6
Præsten forbeholder sig Jagtretten.
7
Forpagteren svarer aarligt følgende Afgifte af Avlingen til Præsten:
30- tredive Tdr Rug
23 \endash tre og tyve Tdr Byg
40 fyrretyve Tdr Havre
som betales efter hvert Aars Kapiteltakst for Aarhus Stift, den ene Halvdel strax efter Kapiteltaxtens Ansættelse og den anden Halvdel til den nærmeste følgende juni Termin. Endvidere leverer Forpagteren aarligt 4 \endash Fire \endash Tdr Kartofler i Tiden fra 1ste November til 31. Marts , daglig i Præstegaarden 6 \endash sex-- Potter nymalket Mælk fra 1. Maj til 30 September, og daglig 4 \endash fire \endash Potter nymalket Melk fra 1. October til 30 Aapril, bruger Præsten mere melk skal Forpagteren levere denne til 4 øre potten for skummet melk og 10 Øre potten for nymalket melk.

Forpagteren leverer aarligt en Gris til ikke under 11 Lispund eller 176 pund levende Vægt, forretter alle Embedskjørsler og Husholdningskjørsler i Aarets Løb, samt 30 \endash tredive \endash Besøgskjørsler om Aaret, for hvilken han kun kan bede sig fritagen i Sæd og Høsttiden, ingen af disse Besøgskjørsler maa gaa til Steder, der ligger i over 2 Miils Afstand, og en Tur til et Sted i over1 Miils Afstand regnes for 2 Ture, medens en Tur til et Sted i ½ Miils Afstand og derunder regnes for ½ Tur, ønskes der flere Besøgskjørsler er Forpagteren forpligtet til at forrette disse for en Betaling af 2 \endash to \endash Kroner pr Miil (Tour og Retour). Præsten leverer selv Vognen til Besøgskjørslerne.

NB. Til Husholdningskjørsler regnes ogsaa at hjemkjøre Brændsel fra Præstegaardens og Bidstrups Skove eller fra Laurbjerg Station samt Tørv fra fornævnte Station, derimod ikke Kjørsler efter Læge.

Forpagteren afgiver Staldrum og Foder til Heste som bringe Besøgende til Præsten, og levere Aarlig 4 \endash fire \endash Læs Gjødning til Præstens Have fra Gaardens Mødning

Forpagteren udreder samtlige Afgifter til Laurbjerg Lerberg Kommunes Tarv, som paalægges Præstegaardens Hartkorn i Penge eller Naturalier, samt Pligtarbejde og Kjørsler for Kommunen, derunder alle Slags Rejser, som nu eller i Forpagtningstiden blive paabuden, og har da Ret til at oppebære den Godtgørelse som derfor tilstaaes. Disse Skatters og Ydelsers Udredelse af Forpagteren regnes fra Januar 1879. Derimod udreder Præsten alle andre Skatter og Afgifter, der paahvile eller komme til at paahvile Præsteembedet. \endash Forpagteren besørger uden Godtgørelse alle Slags Materialer til Gaarden s Vedligeholdelse bragte til eller i Præstegaarden, levererdet fornødne Langhalm til Tag paa Gaardens Huse , samt lønner og koster alle fornødne Haandlangere, medens Præsten lønner og koster Haandværkerne. \endash Udover Præstens Tilgang besørger Forpagteren al indvendig Klining. Spækning og Hvidtning i de af ham benyttede Udhuse, samt befordrer uden Godtgørelse Haandværksfolkene og deres Redskaber, forsaavidt det er fornødent.
8
Præsten forbeholder sig Eneret til at holde Smaakreaturer i Præstegaarden.
9
Forpagteren udviser tilbørlig Forsigtighed i Omgang med Ild og Lys og holder sine Folk til det samme, ligesom han tilholder sine Folk at udvise en i det hele sømmelig og passende Opførsel i Præstegaarden og hans Folk maa finde sig i Præstens Tilrettevisning i denne Henseende . Det paahviler Forpagteren indtil en Gang hver Uge at lade Gaardspladsen og Rendesten feje og rense..
10
Til Sikkerhed for Opfyldelse af alle foranstaaende Forpligtelse stiller Forpagteren hele sin Besætning af Heste, Kvæg, Faar og Svin samt den indavlede Afgrøde i Pant og har formaaet uderskrevne Søren Sørensen Braad, Eier af GaardenMart. Nr. 8 i Laurbjerg, og Niels Henriksen, Eier af Gaarden matr. Nr. 2a i Kongstrup, Houlbjerg Sogn til som Kautionist og Selvskyldner at indestaa for Afgiftens rigtige Erlæggelse.
11
Ved mulig opstaaende Meningsforskjæl angaaende denne Kontracts rette Forstaaelse vælger hver Part en Voldgiftsmand. Voldgiftsmændene vælge alle en Opmand og afgøre Sagen i Forening med ham.
12
I Tilfælde af Kontraktens Misligholdelse er Forpagteren pligtig til at fratræde Forpagtningen uden Godtgørelse til den nærmest paafølgende 1. April uden Opsigelse, samt at erstatte mulige Tab ved Misligeholdelsen.
13
Nærværende Kontract betragtes i Forventning af det høje Kulturministeriums Approbation som gældende for 9 -ni \endash Aar fra 1. April 1879 til 31 Marts 1888. I Tilfælde af Forpagterens Død inden Udløbet af disse 9 Aar, kan Forpagtningen fortsættes af hans Enke, saafremt saadant maatte ønskes; men Forpagteren selv maa ikke uden Præstens Samtykke afhænde eller overdrage Forpagtningen til nogen anden.
14
For det stemplede Papirs Skyld beregnes et Aars Afgift saaledes:
30 Tdr Rug a 11,04 kr er 331,20 kr
23 " Byg a 12,20 280,60
40 " Havre 8,12 324,80
4 " Kartofler a 4,00 16,00
1766 pot.Melk 0,10 176,60
En Gris 60,00
Kjørsler 200,00
Gjødning 4,00
Kost til Haandlanger 8,00
Fejning af Gaard 8,00
Summa 1409,20 kr og for 9 Aar = 12,682,80 kr.

Det stemplede Papir og Thinglysningenbetales med Halvdelen af hver af Kontrahenterne.

Laurbjerg Præstegaard d. 27 August 1878.
Jens Peter Christensen L.J. Jensen.

Til Vitterlighed Som Kautionister og Selvskyldnere
J.P.Guldmand A. H. Mynster
Niels Henriksen
Søren Sørensen Braad
Lærer cand ????

Efter at nærværende Kontract ved Kirke og Undervisningsministeriets Skrivelse af 17de ds er approberet , paragraf 13 ++++++ saaledes, at ministeriets Samtykke til Forpagtningsydelse til Trediemand forbeholdes vil kontrakten jævnfør af Pl 19 Marts 1812 være at thinglæse.

Randers Amt d. 18 Sept 1878 Haslund Præstegaard
Rosenørn K. Sol???

Læst under Nørhald m.fl Herreders Ret d 26 September og protokoll.
Alene læst som Forpagtningskontract.

Paategning paa Forpagtningskontract fra Ludvig Julius Jensen Sognepræst for Laurbjerg og Lerbjerg Menigheder til Gaardmand Jens Peter Christenseen af Laurbjerg paa Præsteembedets jorder, dat. 27 August læst 26 sept 1878. Bemærkning at jeg ved post 10 foran har givet 1 prioritet Pantret i min Besætning Avl og Afgrøde, Avlsredskaber og sammes Assurancesum fornyer jeg hermed denne Pantsætning i Eet og Alt.

Laurbjerg den 17 Nov 1878 Til Vitterlighed ogsaa om rigtig datum-.
J.P.Christensen


Rasmus Henriksen
Christen Jensen

Foranstaaende paategning læst i Nørhald m fl Herreders Ret d 21 Nov 1878 og protokoll.

Faurschou.

Billede

punkttegn  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdmand.


Billede

Jens blev gift med Ane Margrethe Henriksen, datter af Henrik Laursen og Johanne Nielsdatter, den 4-7-1871 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark.5 (Ane Margrethe Henriksen blev født den 28-6-1844 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark, døbt den 4-8-1844 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark, døde den 14-7-1884 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark og blev begravet den 19-7-1884 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark 5.)


punkttegn  Ægteskabsnotater:

Forlovere:
Hans Henriksen Jensen, Kongstrup
Niels Jensen, forpagter Laurbjerg præstegaard

Billede

Jens blev derefter gift med Jensine Sørensen, datter af Søren Jensen og Maren Poulsdatter, den 10-4-1885 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark.5 (Jensine Sørensen blev født den 18-3-1848 i Horn, Tvilum, Gjern, Skanderborg, Danmark, døbt den 20-4-1848 i Horn, Tvilum, Gjern, Skanderborg, Danmark,8 døde den 29-4-1920 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark og blev begravet den 5-5-1920 i Laurbjerg, Galten, Randers, Danmark 7.)


punkttegn  Ægteskabsnotater:

Forlovere:
Mogens Larsen Mogensen, gaardejer Pilkjærgaard
Søren Peter Sørensen, husmand Jebjerg Mark



Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 9-2-2014 med Legacy 7.5 fra Millennia