Harald V Godredson

   Et andet navn for Harald var Harald Godredson.

  Generelle notater:

Fra Ole Munk, Aalborg er modtaget følgende note:

Forholdene var nu så meget ændrede, at den skotske konge herefter havde det egentlige herredømme over Isle of Man og the Sudreys, der da blot styredes af nogle Bailiffs, som han udsendte. Der var derfor ofte uro mellem befolkningen og de udsendte herrer, og gentagne gange måtte et oprør slås ned. Det blev imidlertid afgørende for udviklingen, da der i 1275 skulle udpeges en ny biskop på Isle of Man. Befolkningen valgte abbedden af Rushen, mens Alexander udpegede sin egen mand, der var en slægtning af hans Bailiff på Man. Dette gav anledning til oprør, og i oktober 1275 sendte den skotske konge en ekspedition til øen for at gennemtvinge sin vilje. På Mans side deltog denne gang Godred, der var en søn af kong Magnus, og han blev da også af beboerne udvalgt til konge. Blandt dem, der støttede ham i kampen mod skotterne, var Godred Dons søn Harald V.
Det kom til et afgørende slag, hvor Godred faldt og hvor Harald efter nederlaget flygtede til Norge. Her blev han til sin død i 1287, og Haralds søn Thorleif skal have ægtet en datter af kong Godred, Maude eller Magnhild, men med Haralds flugt til Norge sluttede de norske vikingers herredømme over Isle of Man og Sudreyerne endeligt.
(Barfod Sagaen, Side 5.)

Da familien vendte tilbage til Norge efter nederlaget i 1275, bosatte de sig i Trondheimdistriktet, der støder op til Jämtland. Når Jämtland nævnes i denne forbindelse er det fordi færdselsvejen fra Jämtland gik ud i verden via Trondheim. Man må huske, at i 1200-tallet var det endnu nemmest at færdes til søs fremfor gennem store skove og uvejsomt terræn. Derfor gik forbindelserne til lands som regel ud fra havneområder, hvor der var en tættere bebyggelse. Set fra Jämtlands bjerge var det mod Øst til det fjerne område ved Stockholm og søerne gennem store skove eller til Trondheim over bjerge og gennem skove, men her var afstanden trods alt kortere. Derfor har dette landområde flere gange skiftet tilhørsforhold alt efter magtforholdene mod Øst og Vest.
Ifølge Snorre Sturlasson skal den norske kong Eystein Magnusson (1103-1123) have forhandlet med bønderne fra Jämtland og forklaret dem, hvor meget lettere det var for dem at få deres fornødenheder vestpå end at skulle drage den lange vej mod Øst for at få dem, hvilket skulle være årsagen til, at Jämtland i de følgende 500 år var norsk område. Alligevel havde Jæmtland kirkelig tilknytning til Uppsala. (13).
Ser vi på kortet over egnen ved Trondheim ses det, at der førte en vej fra Skalstugan over fjeldryggen ned i Innas dalsænkning forbi Sul og videre til Verdadalen, hvor Olav den Hellige Haraldson faldt på slagmarken ved Stiklestad i året 1030. Herfra gik vejen videre til Levanger, der i århundreder var målet for markedsrejsende fra Jämtland ved vintertid. En anden hovedvej gik fra Jämtland gennem Skurdalsporten og ad Stjørdalen til Trondheim.
(Barfod Sagaen, Side 6.)

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Konge af Isle of Man 1248 - 1252.

Harald blev gift med.